Psaumes 22

1 Jusqu'à la Fin, pour la prière du matin, psaume de David. Ô Dieu, ô mon Dieu, regarde-moi; pourquoi m'as-tu délaissé? la voix de mes péchés a fait fuir mon salut.

Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

2 Ô mon Dieu, je crierai vers toi le jour, et tu ne m'exauceras point; je crierai la nuit, et ce n'est point folie à moi.

Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 Mais toi, gloire d'Israël, tu résides au lieu saint.

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 Nos pères ont espéré en toi; ils ont espéré, et tu les as délivrés.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils ont espéré en toi, et n'ont point été confondus.

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 Mais moi je suis un ver de terre et non un homme; opprobre des hommes et mépris du peuple.

Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 Tous ceux qui m'ont vu se sont moqués de moi; ils ont murmuré entre leurs lèvres, ils ont secoué la tête.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 (Ils ont dit): Il a mis son espoir en Dieu, que le Seigneur le sauve; qu'il le délivre, puisqu'il se complaît en lui.

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 C'est toi, il est vrai, qui m'as tiré des entrailles de ma mère; et, à sa mamelle, j'espérais en toi.

„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

10 Aussitôt sorti de son sein, j'ai été livré à toi; tu es mon Dieu dès le sein de ma mère.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 Ne t'éloigne point de moi; car l'affliction est proche, et nul ne me porte secours.

Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 Une multitude de jeunes taureaux m'investissent, des bœufs robustes m'ont entouré,

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 Et ont ouvert contre moi leur bouche, comme un lion ravisseur et rugissant.

Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 Je me suis répandu comme de l'eau; tous mes os ont été dispersés; mon cœur dans ma poitrine est devenu comme de la cire liquide.

De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 Ma force s'est desséchée comme la brique; ma langue s'est collée à mon palais, et tu m'as poussé dans la poussière de la mort.

Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 Une multitude de chiens m'ont entouré; la synagogue des pervers m'assiège; ils m'ont percé les pieds et les mains,

Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Ils ont compté mes os; ils m'ont observé et surveillé.

Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 Ils se sont partagé mes vêtements, et ils ont tiré ma robe au sort.

Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 Et toi, ô Seigneur, n'éloigne pas de moi ton secours, songe à ma défense.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 Délivre mon âme du glaive; délivre de la griffe des chiens mon unique.

Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 Tire-moi de la gueule du lion, et sauve ma faiblesse de la corne des licornes.

Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 Je célébrerai ton nom parmi mes frères; Je te chanterai au milieu de l'église.

Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Ô vous qui craignez le Seigneur, louez-le; et toi, peuple de Jacob, glorifie-le. Que toute la race d'Israël le craigne,

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 Parce qu'il n'a ni méprisé ni rebuté la prière des pauvres; parce qu'il n'a point détourné de moi son visage; parce qu'il m'a exaucé quand j'ai crié vers lui.

I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 Tu seras ma louange dans la grande église; j'accomplirai mes vœux devant tous ceux qui te craignent.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 Les pauvres mangeront, et ils seront rassasiés; et ceux qui cherchent le Seigneur le loueront; leurs cœurs vivront dans tous les siècles des siècles.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 Et jusqu'aux confins de la terre on se souviendra du Seigneur; on se convertira à lui; toutes les tribus des Gentils se prosterneront devant lui pour l'adorer.

De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 Car la royauté appartient au Seigneur; il régnera sur les nations.

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 Tous les riches de la terre ont mangé et adoré; tous ceux qui descendent en la terre tomberont devant lui. Que mon âme aussi vive pour lui,

Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 Toute ma postérité le servira. La génération future sera annoncée au Seigneur;

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 On fera connaître sa justice au peuple qui doit naître, et que le Seigneur s'est préparé.

Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.