Psaumes 108

1 Cantique et psaume de David. Mon cœur est prêt, ô Dieu, mon cœur est prêt; je vais chanter des psaumes en ma gloire.

En Sang, en Psalme af David.

2 Réveillez-vous, ma harpe et ma cithare; je me lèverai dès l'aurore.

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 Seigneur, je te rendrai gloire parmi les peuples; je te chanterai des psaumes parmi les Gentils.

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 Car ta miséricorde est plus grande que les cieux; et ta vérité va jusqu'aux nues.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 Dieu, sois exalté au-dessus des cieux; que ta gloire soit répandue sur toute la terre!

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 Afin que tes bien-aimés soient délivrés, sauve-moi par ta droite, et exauce-moi.

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 Dieu a parlé dans son sanctuaire; je me réjouirai, et je partagerai Sichem, et je mesurerai le val des Tabernacles.

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 A moi est Galaad, à moi Manassé; Ephraïm est l'appui de ma tête; Juda est mon roi,

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Et Moab le vase de mon espérance. Je poserai ma sandale sur l'Idumée, les étrangers me sont soumis.

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Qui me ramènera dans la ville forte? Qui me guidera jusqu'à la terre d'Édom?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 N'est-ce pas toi, ô Dieu, qui nous avais repoussés; ô Dieu, toi qui ne sortais plus à la tête de nos armées?

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Donne-nous ton secours pour nous tirer de la tribulation; car il est vain, le salut qui vient de l'homme.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 En Dieu nous mettons notre force, et lui-même réduira à néant nos ennemis.

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.