Job 8
1 Et Baldad de Sauchée répondant dit:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 Jusqu'à quand parleras-tu de la sorte? Quel esprit verbeux s'exprime par ta bouche?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Dieu est-il un juge prévaricateur? Le créateur de toutes choses torture-t- il l'équité?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Si tes fils ont péché devant lui, il leur a, de sa main, fait expier leurs fautes.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Commence donc dès l'aurore à prier le Seigneur tout-puissant.
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 Si tu es pur et sincère, il t'exaucera et il te traitera selon sa justice.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Ce que tu possédais d'abord te semblera médiocre; ce que tu posséderas finalement sera inexprimable.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Remonte jusqu'à la première génération; suit à la trace les générations de nos pères.
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 Car nous sommes d'hier et nous ne savons rien; notre vie sur la terre est une ombre.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 N'est-ce donc pas à nos pères de t'instruire, de t'éclairer, et de tirer de leur cœur les paroles que je vais dire?
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 Le papyrus croît-il sans eau? L'herbe des prairies pousse-t-elle si elle n'est pas arrosée?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 La fauche-t-on quand elle est encore près de la racine? Et la plante que rien n'abreuve ne dessèche-t-elle pas?
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 Ainsi finissent ceux que le Seigneur oublie, car l'espérance de l'impie est vaine.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Sa maison sera déserte; sa tente disparaîtra comme une toile d'araignée.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Il aura beau l'étayer, elle ne sera pas solide; dès qu'il en sera enlevé, elle s'écroulera.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Il y a de l'humidité sous le soleil, une tige sort de la moisissure qu'elle engendre.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 Elle s'élève sur un tas de pierres; elle subsiste au milieu des cailloux.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Et s'ils viennent à la dévorer, le lieu même se prêtera à nier son existence. N'as-tu pas vu pareille chose?
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 N'est-ce pas comme cette tige que succombe l'impie? Une autre plante hors de terre germera.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Jamais le Seigneur ne rejettera l'innocence; il n'acceptera pas les dons des pervers.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Il mettra le sourire sur les lèvres des hommes sincères, et leur bouche sera pleine de ses louanges.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Leurs ennemis seront couverts de honte; et il n'y aura pas de vie heureuse pour les méchants.
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
