Psaumes 92
1 Psaume. Cantique pour le jour du Sabbat. Il est beau de rendre grâce à l’Eternel, de chanter en l’honneur de ton nom, ô Dieu suprême,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 d’annoncer, dès le matin, ta bonté, et ta bienveillance pendant les nuits,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 avec la lyre à dix cordes et le luth, aux sons harmonieux de la harpe.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Car tu me combles de joie, ô Eternel, par tes hauts faits; je veux célébrer les œuvres de tes mains.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Qu’elles sont grandes tes œuvres, ô Eternel, infiniment profondes tes pensées!
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 L’Homme dépourvu de sens ne peut savoir, le sot ne peut s’en rendre compte:
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 si les méchants croissent comme l’herbe, et que fleurissent tous les artisans d’iniquité, c’est pour encourir une ruine irréparable.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Mais toi, Seigneur, tu es éternellement sublime;
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 car voilà que tes ennemis, ô Eternel, voilà que tes ennemis succombent, que se disloquent tous les ouvriers du mal,
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 tandis que tu grandis ma force comme celle du reêm, et que ma décrépitude reverdit au contact de l’huile.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Avec satisfaction, mes yeux contemplent mes ennemis, mes oreilles entendent les malfaiteurs se dresser contre moi.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Le juste fleurit comme le palmier; comme le cèdre du Liban, il est élancé.
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 Plantés dans la maison de l’Eternel, ils sont florissants dans les parvis de notre Dieu.
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Jusque dans la haute vieillesse, ils donnent des fruits, ils sont pleins de sève et de verdeur,
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 prêts à proclamer que l’Eternel est droit, qu’il est mon rocher, inaccessible à l’injustice.
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
