Psaumes 91

1 Celui qui demeure sous la sauvegarde du Très-Haut, et s’abrite à l’ombre du Tout-Puissant,

Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

2 qu’il dise à l’Eternel: "Tu es mon refuge, ma citadelle, mon Dieu, en qui je place ma confiance!"

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

3 Car c’est lui qui te préserve du piège de l’oiseleur, de la peste meurtrière.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

4 Il te recouvre de ses vastes pennes; sous ses ailes tu trouves un refuge: sa bonté est un bouclier et une cuirasse.

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

5 Tu n’auras à craindre ni les terreurs de la nuit, ni les flèches qui voltigent le jour,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

6 ni la peste qui chemine dans l’ombre, ni l’épidémie qui exerce ses ravages en plein midi.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

7 Qu’à tes côtés il en tombe mille, dix mille à ta droite: toi, le mal ne t’atteindra point.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

8 Tu le verras seulement de tes yeux, tu seras témoin de la rémunération des méchants.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

9 C’Est que tu as dit: "L’Eternel est mon refuge!" Dans le Très-Haut tu as placé ton abri.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

10 Nul malheur ne te surviendra, nul fléau n’approchera de ta tente;

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

11 car à ses anges il a donné mission de te protéger en toutes tes voies.

thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

12 Sur leurs bras ils te porteront, pour que ton pied ne se heurte à aucune pierre.

de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

13 Tu marcheras sur le chacal et la vipère, tu fouleras le lionceau et le serpent.

du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

14 "Car dit le Seigneur il m’est attaché, et je veux le sauver du danger; je veux le grandir, parce qu’il connaît mon nom.

"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

15 Il m’appelle et je lui réponds; je suis avec lui dans la détresse, je le délivre et le comble d’honneur.

kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

16 Je le rassasie de longs jours, et le fais jouir de mon salut.

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"