Psaumes 78

1 Maskîl d’Assaph. Ecoute, ô mon peuple, mon enseignement, prête l’oreille aux paroles de ma bouche.

Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

2 J’Ouvre les lèvres pour des sentences poétiques, j’énonce des aphorismes venant des temps anciens.

Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

3 Ce que nous connaissons pour l’avoir entendu, ce que nos pères nous ont raconté,

dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

4 nous ne le laissons pas ignorer à leurs descendants; à la génération la plus reculée nous voulons raconter les œuvres glorieuses de l’Eternel, sa puissance et les merveilles qu’il a accomplies.

Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

5 Il a établi un code dans Jacob, institué une loi en Israël; et il ordonna à nos pères de les enseigner à leurs enfants,

Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

6 pour que la génération future soit mise au courant, pour que les enfants qui viendraient à naître se lèvent et à leur tour en instruisent leurs fils.

paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

7 Qu’ils mettent donc leur confiance en Dieu, se gardent d’oublier les hauts faits du Tout-Puissant, et observent ses prescriptions!

og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

8 Et qu’ils ne soient pas, comme leurs ancêtres, une génération insoumise et rebelle, une génération au cœur inconstant et à l’esprit non sincèrement fidèle à Dieu.

og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

9 Les fils d’Ephraïm, armés de l’arc, habiles tireurs, ont tourné le dos au jour du combat!

Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

10 Ils ont répudié l’alliance de Dieu et refusé de suivre sa loi.

De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

11 Ils ont oublié ses grandes œuvres et ses merveilles, dont il les avait rendus témoins.

Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

12 Sous les yeux de leurs pères il accomplit des prodiges, sur la terre d’Egypte, dans les champs de Çoân.

For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

13 Il fendit la mer pour leur ouvrir un passage, fit se dresser les ondes comme une digue.

Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

14 Le jour, il les dirigeait au moyen de la nuée, et toute la nuit, par l’éclat du feu.

Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

15 Il entrouvrit des roches dans le désert, et offrit à leur soif des flots abondants.

Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

16 Il fit jaillir des torrents du granit et couler les eaux comme des fleuves.

Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

17 Mais ils continuèrent à pécher contre lui, à s’insurger contre le Très-Haut dans ces régions arides.

Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

18 Au fond de leur cœur, ils mirent Dieu à l’épreuve, en demandant une nourriture selon leur goût.

Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

19 Ils tinrent des propos contre Dieu, disant:

Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

20 "Dieu pourra-t-il dresser une table dans le désert? Sans doute il a frappé un rocher, et les eaux ont jailli, des torrents se sont précipités: pourra-t-il aussi donner du pain? Sera-t-il capable d’apprêter de la viande à son peuple?"

Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

21 C’Est pourquoi l’Eternel, les ayant entendus, s’irrita; un feu s’alluma contre Jacob, et sa colère s’éleva contre Israël,

Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

22 parce qu’ils n’avaient pas eu foi en Dieu, ni témoigné de leur confiance en son secours.

fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

23 Il commanda aux nuages d’en haut, et ouvrit les portes du ciel.

Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

24 Il fit pleuvoir sur eux de la manne comme nourriture, et leur octroya du blé céleste.

Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

25 Tous eurent à manger de ce pain de délices: il leur avait envoyé des vivres à satiété.

Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

26 Puis il abattit le vent d’Est sous les cieux, et sa puissance déchaîna le vent du Midi.

Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

27 Il fit pleuvoir sur eux de la viande dru comme la poussière, des oiseaux ailés nombreux comme le sable de la mer;

Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

28 il les fit tomber au milieu de leur camp, tout autour de leurs tentes.

Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

29 Ils mangèrent et furent pleinement rassasiés: il leur accorda l’objet de leur convoitise.

Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

30 Eux n’avaient pas encore assouvi leur désir, la nourriture était encore dans leur bouche,

De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

31 que la colère de Dieu s’éleva contre eux; il en décima les plus vigoureux et coucha à terre les gens d’élite en Israël.

Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

32 Malgré cela ils péchèrent encore, et n’ajoutèrent point foi à ses merveilles.

Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

33 Il mit donc fin à leurs jours par un souffle, à leurs années par des coups soudains.

Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

34 Quand il les faisait ainsi périr, ils le recherchaient; venant à résipiscence, ils se mettaient en quête de Dieu.

Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

35 Alors ils se souvenaient que Dieu était leur rocher, le Dieu suprême leur libérateur.

Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

36 Ils l’amadouaient avec leur bouche, en paroles ils lui offraient des hommages menteurs,

Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

37 mais leur cœur n’était pas de bonne foi à son égard; ils n’étaient pas sincèrement attachés à son alliance.

Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

38 Mais lui, plein de miséricorde, pardonne les fautes, pour ne pas consommer des ruines; bien souvent il laisse sa colère s’apaiser, et n’a garde de déchaîner tout son courroux.

Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

39 Il se souvint donc que c’étaient de faibles créatures, un souffle qui s’évanouit sans retour.

Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

40 Que de fois ils s’insurgèrent contre lui dans le désert et l’offensèrent dans ces lieux solitaires!

Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

41 Ils revenaient sans cesse à la charge, mettant à l’épreuve le Tout-Puissant, et défiant le Saint d’Israël.

Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

42 Ils étaient oublieux de sa puissance, oublieux du jour où il les délivra de l’ennemi;

De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

43 car il fit éclater ses prodiges en Egypte, et ses miracles dans les champs de Çoân.

da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

44 Il changea en sang leurs fleuves, et leurs cours d’eau ne furent plus potables.

da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

45 Il lança contre eux des bêtes malfaisantes pour les dévorer, des grenouilles pour les ruiner.

og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

46 Il livra leurs plantations aux locustes, et le produit de leur travail aux sauterelles.

og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

47 Par la grêle il fit périr leurs vignes, et leurs sycomores par les giboulées.

han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

48 Il abandonna leur bétail en proie à la grêle, et leurs troupeaux aux ravages de la foudre.

og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

49 Il lâcha sur eux le feu de sa colère, courroux, malédiction et fléaux, tout un essaim d’anges malfaisants.

han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

50 Il donna libre cours à sa colère, ne les préserva pas eux-mêmes de la mort, mais les fit succomber, victimes de la peste.

han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

51 Il frappa tout premier-né en Egypte, les prémices de leur vigueur dans les tentes de Cham.

og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

52 Il mit en marche son peuple comme des brebis, et les conduisit comme un troupeau dans le désert.

men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

53 Il les fit avancer en sécurité, sans qu’ils eussent rien à craindre, alors que la mer s’était refermée sur leurs ennemis.

og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

54 Il les amena sur son saint territoire, sur cette montagne acquise par sa droite.

Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

55 Il chassa des peuplades devant eux, leur en distribua le pays par lots héréditaires, et établit dans leurs tentes les tribus d’Israël.

og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

56 Mais, redevenus rebelles, ils tentèrent le Dieu suprême, et cessèrent d’observer ses statuts.

Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

57 Ils se dévoyèrent, devinrent infidèles comme leurs pères, se retournèrent comme un arc perfide.

Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

58 Ils irritèrent Dieu par leurs hauts lieux, et, par leurs images sculptées, allumèrent sa jalousie.

Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

59 Dieu entendit et s’emporta, eut un profond dégoût d’Israël.

Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

60 Il délaissa la résidence de Silo, le tabernacle qu’il avait établi parmi les hommes.

Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

61 Il laissa s’en aller en captivité sa puissance, et sa gloire tomber entre les mains de l’ennemi.

Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

62 Il livra son peuple au glaive, et s’emporta contre son héritage.

Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

63 Ses jeunes gens, le feu les dévora, ses jeunes filles ne connurent aucun chant d’hyménée.

Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

64 Ses prêtres tombèrent par l’épée, et ses veuves ne pleurèrent point.

Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

65 Alors le Seigneur se réveilla, tel un homme qui a dormi, tel un guerrier exalté par le vin.

Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

66 Ses coups firent reculer ses adversaires: il leur infligea un opprobre éternel.

Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

67 Mais il rejeta le tabernacle de Joseph, et cessa de préférer la tribu d’Ephraïm.

Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

68 Il porta son choix sur la tribu de Juda, sur le mont Sion, qu’il avait pris en affection;

men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

69 il bâtit son sanctuaire, solide comme les hauteurs célestes, comme la terre qu’il a fondée pour l’éternité.

Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

70 Il élut David, son serviteur, et lui fit quitter les parcs des troupeaux.

Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

71 Du milieu des brebis allaitant leurs petits, il l’amena pour être le pasteur de Jacob, son peuple, et d’Israël, son héritage.

fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

72 Et lui, David, fut leur pasteur selon l’intégrité de son cœur, et les dirigea d’une main habile.

Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.