Psaumes 77

1 Au chef des chantres. Sur Iedouthoun. Psaume d’Assaph. Ma voix s’élève vers Dieu, et je crie; ma voix s’élève vers Dieu, et il me prête l’oreille.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 Au jour de ma détresse, je recherche le Seigneur, de nuit ma main se tend vers lui sans relâche: mon âme refuse toute consolation.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Je pense à Dieu et je gémis, je réfléchis et mon esprit se voile de tristesse. (Sélah)

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Tu tiens mes paupières ouvertes, je suis troublé au point de ne pouvoir parler.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Je médite sur les jours d’un passé lointain, sur les années envolées depuis une éternité.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 La nuit, je me remémore mes cantiques, je médite en mon cœur, et mon esprit se plonge dans les réflexions:

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 "Le Seigneur délaisse-t-il donc sans retour? Ne rendra-t-il plus sa bienveillance?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 Sa bonté a-t-elle disparu à jamais? Sa promesse est-elle annulée pour la suite des temps?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 Dieu a-t-il désappris la compassion? Ou bien, dans sa colère, enchaîne-t-il sa miséricorde?" (Sélah)

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Et je me dis: "C’Est là ma souffrance, que la main du Très-Haut ait changé à mon égard."

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 J’Évoquerai le souvenir des œuvres du Seigneur, oui, le souvenir de tes antiques merveilles.

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Je méditerai sur tous tes exploits, et passerai en revue tes hauts faits.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 O Dieu, sublime de sainteté est ta voie; est-il une divinité grande comme Dieu?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Tu es, toi, l’Etre tout-puissant, auteur de prodiges; tu fais éclater ta force parmi les nations.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Par ton bras tu affranchis ton peuple, les fils de Jacob et de Joseph. (Sélah)

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Les flots te virent, ô Dieu; les flots te virent, et ils tremblèrent, les vagues profondes s’émurent de peur.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Les nuées se fondirent en pluies torrentielles, les cieux firent retentir leur tonnerre, et tes flèches volèrent de toutes parts.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 Le fracas de ta foudre se mêla au tourbillon, les éclairs illuminèrent le monde, la terre gémit et vacilla.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 Tu frayas ta route à travers la mer, ton sentier à travers des eaux épaisses: tes traces échappèrent aux regards.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Tu conduisis comme un troupeau ton peuple, par la main de Moïse et d’Aaron.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.