Psaumes 69
1 Au chef des chantres. Sur les Chochanim. De David. Viens à mon secours, ô Dieu, car les flots m’ont atteint, menaçant mes jours.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Je suis plongé dans la vase d’un gouffre; pas un pouce de terrain pour y poser le pied! Je suis descendu dans des eaux profondes, et les vagues me submergent.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Je suis exténué à force de crier, ma gorge est enflammée, mes yeux sont éteints à force d’attendre l’aide de mon Dieu.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Plus nombreux que les cheveux de ma tête sont ceux qui me haïssent pour rien; puissants sont mes oppresseurs, qui me poursuivent de leur haine gratuite. Si je les avais lésés, déjà je leur aurais fait réparation.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 O Dieu, tu serais instruit de ma folie, mes crimes ne te resteraient point cachés.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Qu’ils n’aient pas à rougir à cause de moi, ceux qui espèrent en toi, Seigneur, Eternel-Cebaot! Qu’ils ne soient pas couverts de confusion à mon sujet, ceux qui te recherchent, Dieu d’Israël!
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Car c’est pour toi que je supporte les insultes, que la honte couvre mon visage.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Je suis devenu un étranger pour mes frères, un inconnu pour les fils de ma mère,
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 parce que le zèle pour ta maison me dévore, et que les insultes de tes blasphémateurs retombent sur moi.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Je pleure tout en m’imposant le jeûne, et ceci même a tourné à opprobre pour moi.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 J’Ai endossé comme vêtement un cilice, et suis devenu pour eux un sujet de sarcasme.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Ceux qui sont assis aux portes déblatèrent contre moi, les buveurs de liqueurs fortes me chansonnent.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Toutefois, ma prière s’élève vers toi, Eternel, au moment propice; ô Dieu, dans ta bonté infinie, exauce-moi, en m’accordant ton aide fidèle.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Retire-moi du bourbier, pour que je n’y sombre pas; puissé-je être sauvé de mes ennemis et des eaux profondes!
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Ne permets pas que je sois submergé par la violence des flots, englouti par le gouffre; que la bouche de l’abîme ne se referme pas sur moi!
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Exauce-moi, Eternel, car précieuse est ta grâce; selon la grandeur de ta miséricorde, tourne-toi vers moi.
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Ne dérobe point ta face à ton serviteur; car je suis dans la détresse, hâte-toi de m’exaucer.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Approche-toi de mon âme, sauve-la; à cause de mes ennemis, tire-moi du danger.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Tu connais, toi, mon opprobre, ma honte, ma confusion; tous mes persécuteurs sont là devant toi.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 La honte a brisé mon cœur, j’en suis au désespoir; j’attends qu’on me plaigne, mais c’est en vain; qu’il me vienne des consolateurs: je n’en trouve point.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Dans mes aliments, ils mettent du poison; pour apaiser ma soif, ils m’abreuvent de vinaigre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Que la table dressée devant eux leur devienne un piège, qu’elle soit un traquenard pour ces gens heureux!
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Que leurs yeux s’assombrissent, perdent la vue! Fais vaciller sans cesse leurs reins.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Déverse sur eux ton courroux, que ton ardente colère les accable!
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Que leur demeure devienne une ruine, que dans leurs tentes il ne reste plus un habitant!
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Car ils s’acharnent contre celui que tu as frappé, et se plaisent à gloser sur les maux de tes victimes.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Mets donc à leur compte crime sur crime; qu’ils ne soient point admis à se justifier devant toi!
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Qu’ils soient effacés du livre des vivants, et que parmi les justes ils ne soient point inscrits!
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Mais moi, si malheureux et si souffrant, ton secours, ô Dieu, est ma protection.
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Je veux célébrer le nom de Dieu par des cantiques, et l’exalter par des actions de grâce,
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 plus agréables à l’Eternel qu’un taureau aux grandes cornes, aux puissants sabots.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 A cette vue, les humbles seront dans la joie; vous qui êtes en quête de Dieu, votre cœur se ranimera!
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Car l’Eternel prête l’oreille aux malheureux, et ses captifs, il ne les dédaigne point.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Que le ciel et la terre le glorifient, les mers et tout ce qui s’y meut!
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Car Dieu viendra au secours de Sion: il rebâtira les villes de Juda; on s’y établira et on en prendra possession.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 C’Est la postérité de ses serviteurs qui les aura en héritage; ceux qui aiment son nom y fixeront leur demeure.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
