Psaumes 66
1 Au chef des chantres. Cantique. Psaume. Que toute la terre acclame Dieu!
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Chantez la gloire de son nom, faites de ses louanges un tribut d’honneur.
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Dites à Dieu: "Que tes œuvres sont prodigieuses! A cause de ta toute-puissance tes ennemis rampent devant toi;
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 la terre entière se prosterne à tes pieds, entonne tes louanges, célèbre ton nom." (Sélah)
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Venez et contemplez les hauts faits de Dieu! Merveilleuse est son action sur les fils de l’homme.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Il change la mer en terre ferme, à travers le fleuve on marche à pied sec; dès lors nous mîmes notre joie en lui.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Il règne éternellement dans sa force, ses regards observent les nations: que les rebelles ne portent pas le front haut! (Sélah)
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Nations, bénissez notre Dieu, faites retentir le bruit de ses louanges!
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Il nous a gratifiés de la vie, et n’a pas laissé nos pieds chanceler.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Car tu nous as éprouvés, ô notre Dieu, jetés au creuset comme on fait de l’argent.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Tu nous avais amenés dans un filet, tu avais chargé nos reins d’un pesant fardeau,
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 courbé notre tête sous le joug des gens. Nous avions passé par le feu et par l’eau; mais tu nous as remis dans l’abondance.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 Je me présenterai dans ta maison avec des holocaustes, pour m’acquitter envers toi de tous mes vœux,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 que mes lèvres ont exprimés, qu’au cours de ma détresse ma bouche a formulés.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Je t’offrirai des brebis grasses comme holocaustes, avec la fumée des béliers; j’immolerai des taureaux ainsi que des boucs. (Sélah)
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Venez et écoutez: Je veux raconter, ô vous tous qui craignez Dieu, ce qu’il a fait en ma faveur!
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 A pleine bouche je l’avais invoqué, il se trouvait exalté par mes lèvres.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Si, dans mon cœur, j’avais eu en vue l’iniquité, Dieu ne m’eût pas entendu.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Eh bien! Dieu a entendu; il a été attentif aux accents de ma prière.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Loué soit Dieu qui n’a pas repoussé ma prière, et ne m’a pas retiré sa grâce!
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
