Psaumes 64

1 Au chef des chantres. Psaume de David. Ecoute, ô Dieu, ma voix lorsque je me plains, préserve ma vie de la crainte de l’ennemi.

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2 Protège-moi contre le complot des malfaiteurs, contre le tumulte des artisans d’iniquité,

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

3 qui aiguisent leur langue comme un glaive, décochent comme des flèches des paroles amères,

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

4 tirant en secret sur l’homme intègre, la visant soudainement, sans rien craindre.

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 ils s’affermissent dans leurs funestes desseins, se vantent hautement de dresser des embûches, se demandant qui les verra.

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

6 Ils s’ingénient à inventer de mauvais coups, exécutent des plans bien médités: l’être intime de l’homme, son cœur, est insondable.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7 Mais Dieu les atteint; à l’improviste ses flèches leur infligent des blessures.

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

8 Leur propre langue prépare leur chute; quiconque les aperçoit hoche la tête.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

9 Tous les hommes en seront saisis de crainte; ils proclameront l’œuvre de Dieu, et comprendront le sens de ses actes.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

10 Le juste aura sa joie en l’Eternel et se mettra sous son abri, et tous les cœurs droits pourront se féliciter.

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!