Psaumes 6
1 Au chef des chantres, avec les instruments à cordes, à l’octave. Psaume de David. Seigneur, ne me réprimande pas dans ta colère, ne me châtie pas dans ton courroux.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
2 Aie pitié de moi, Seigneur, car je suis abattu; guéris-moi, Eternel, car mes membres sont en désarroi,
Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
3 mon âme est bien troublée: et toi, ô Eternel, jusques à quand?
Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?
4 Daigne de nouveau, Seigneur, délivrer mon âme, viens à mon secours en raison de ta bonté;
Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)
6 Je me suis exténué en gémissements; chaque nuit je baigne mon lit de larmes; de mes pleurs j’inonde ma couche.
Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
7 Ma vue s’éteint de chagrin, elle vieillit à cause de tous mes ennemis.
Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
8 Loin de moi, vous tous, artisans d’iniquité! Car l’Eternel entend le bruit de mes sanglots.
Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
9 L’Eternel exauce ma supplication, l’Eternel accueille ma prière.
Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.
10 Qu’ils soient confus, effarés, tous mes ennemis! Qu’ils lâchent pied, couverts soudain de honte!
Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.
