Psaumes 38

1 Psaume de David. Pour la Commémoration. Eternel, ne me réprimande pas dans ton irritation, ne me châtie pas dans ton courroux.

En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Car tes flèches m’ont transpercé, et ta main s’est appesantie sur moi.

Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Ta colère n’a laissé rien d’intact dans mon corps, mes péchés ont banni la paix de mes membres.

Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Car mes fautes ont monté par-dessus ma tête; comme un gros poids, elles pèsent lourdement sur moi.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Mes plaies sont fétides, putréfiées, par suite de mon égarement.

Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Je suis tordu, affaissé outre mesure; tout le temps, je marche voilé de tristesse,

Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 car mes entrailles sont toutes malades d’inflammation; nulle partie saine en mon corps.

Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Je suis épuisé, abattu au dernier point, je pousse des cris dans la violente agitation de mon cœur.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 Seigneur, tout ce que je souhaite t’est connu; mes soupirs ne t’échappent point.

Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Mon cœur palpite violemment, ma vigueur m’a abandonné, même la lumière de mes yeux me fait défaut.

Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Mes amis, mes compagnons se tiennent à l’écart de mon mal, mes proches demeurent à distance.

Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 Ceux qui en veulent à ma vie me dressent des embûches, ceux qui cherchent mon malheur disent des paroles meurtrières, méditent des perfidies toute la journée.

Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 Pourtant, moi, tel un sourd, je n’entends point, je suis comme un muet qui n’ouvre pas la bouche.

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Oui, je me comporte comme un homme qui n’entend pas, et qui n’a pas de répliques sur les lèvres.

Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 C’Est que je tourne mon attente vers toi; et, toi, tu m’exauceras, Seigneur, mon Dieu.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 C’Est que je me dis: "Ils pourraient se réjouir de moi, faire les fiers à mon endroit, en voyant chanceler mes pas!"

Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Ne suis-je point désigné à la ruine? Mon mal n’est-il pas toujours là, sous mes yeux?

Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Car il faut que je confesse mon iniquité; je suis alarmé de mon péché,

Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 alors que mes ennemis ont une grande puissance de vie; nombreux sont ceux qui me haïssent sans cause,

Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 et qui, rendant le mal pour le bien, me molestent pour me récompenser de poursuivre le bien.

Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Ne me délaisse pas, ô Eternel! Mon Dieu, ne te tiens pas éloigné de moi.

Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Hâte-toi de me secourir, Seigneur, qui es mon protecteur.

Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!