Psaumes 34
1 De David, alors qu’ayant simulé la folie devant Abimélec, il fut chassé par lui et se retira. Je bénirai l’Eternel en tout temps, constamment j’aurai ses louanges à la bouche.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mon âme trouve sa gloire en l’Eternel: que les humbles l’entendent et se réjouissent!
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Exaltez le Seigneur avec moi, ensemble célébrons son nom.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 J’Ai cherché l’Eternel, il m’a exaucé; il m’a délivré de toutes mes terreurs.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Ceux qui tournent leurs regards vers lui sont rassérénés: leur visage ne rougit pas de honte.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Voici un malheureux qui implore, et l’Eternel l’entend; il le protège contre toutes les souffrances.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Un ange du Seigneur est posté près de ceux qui le craignent, et les fait échapper au danger.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Sentez et voyez que l’Eternel est bon: heureux l’homme qui s’abrite en lui!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Révérez l’Eternel, vous ses saints, car rien ne fait défaut à ses adorateurs.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Les lionceaux sont dépourvus et affamés, mais ceux qui recherchent l’Eternel ne manquent d’aucun bien.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Venez, enfants, écoutez-moi: je vous enseignerai la crainte de l’Eternel.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Quel est l’homme qui souhaite la vie, qui aime de longs jours pour goûter le bonheur?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Préserve ta langue du mal, et tes lèvres des discours perfides;
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 éloigne-toi du mal et fais le bien, recherche la paix et la poursuis.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Les yeux du Seigneur sont ouverts sur les justes, ses oreilles, attentives à leurs prières.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 La colère de l’Eternel s’en prend aux malfaiteurs, pour extirper de la terre leur souvenir.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Ceux qui implorent, l’Eternel les entend, et il les délivre de tous leurs tourments.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 L’Eternel est proche des cœurs brisés, il prête secours à ceux qui ont l’esprit contrit.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Nombreux sont les maux du juste, mais de tous l’Eternel les débarrasse.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Il protège tous ses membres: pas un n’est brisé.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Là perversité cause la mort du pécheur, et les ennemis du juste courent à leur perte.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 L’Eternel sauve la vie de ses serviteurs, aucun de ceux qui s’abritent en lui ne se perd.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
