Psaumes 18
1 Au chef des chantres. Par le serviteur de l’Eternel, David, qui prononça en l’honneur du Seigneur les paroles de ce cantique, lorsque l’Eternel l’eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül. Il dit: Je t’aime, ô Eternel, qui es ma force!
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 Seigneur, tu es mon rocher et ma forteresse, un libérateur pour moi; mon Dieu tutélaire en qui je m’abrite, mon bouclier, mon puissant sauveur, mon rempart!
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Gloire, m’écrié-je, à l’Eternel, et je suis délivré de mes ennemis!
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Déjà m’enveloppaient les liens de la mort, les torrents de la perdition me faisaient frémir;
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Dans ma détresse, j’invoque le Seigneur, je fais appel à mon Dieu; de son sanctuaire il entend ma voix, mon cri est monté à ses oreilles.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Soudain la terre oscille et tremble, les fondements des montagnes sont ébranlés, secoués par la colère de Dieu.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Des vapeurs s’exhalent, signe de son courroux; de sa bouche sort un feu dévorant, jaillissent de brûlantes étincelles.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Il incline les cieux et descend; sous ses pieds une brume épaisse.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Porté sur les chérubins, il vole, il plane sur les ailes du vent.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Des ténèbres il se fait une mystérieuse retraite, il s’enveloppe, comme d’un pavillon, des eaux obscures, d’opaques nuages.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 De l’éclat qui l’entoure s’élancent ses nuées, la grêle et des flammes ardentes.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Il tonne dans les cieux, l’Eternel, le Dieu suprême fait entendre sa voix, la grêle et les flammes ardentes.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Il décoche ses flèches et il les disperse, il lance des éclairs et les frappe de stupeur.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Le lit des fleuves s’est découvert, les fondements de la terre ont été mis à nu, à ta voix impérieuse, ô Eternel, au souffle du vent de ta colère.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Il étend d’en haut sa main, me saisit, me retire du sein des grandes eaux;
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 il me délivre de mon puissant ennemi, de mes adversaires trop forts pour moi.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Ils étaient à l’affût de mes malheurs, mais l’Eternel a été mon appui.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Il m’a mis au large, m’a sauvé parce qu’il m’aime.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 Le Seigneur me traite selon ma droiture, il récompense la pureté de mes mains.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 C’Est que je suis fidèle aux voies du Seigneur, jamais je n’ai trahi mon Dieu.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Toutes ses lois me sont présentes, ses statuts, je ne m’en écarte point.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Attaché à lui sans réserve, je me suis tenu en garde contre mes fautes.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Oui, le Seigneur m’a rémunéré selon ma droiture, selon la pureté de mes mains, dont ses yeux sont témoins.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Tu te montres aimant pour qui t’aime, loyal envers l’homme loyal,
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 sincère avec les cœurs purs, mais artificieux avec les pervers!
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Oui, tu viens en aide à un peuple humilié, et tu abaisses les yeux hautains.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Oui, tu fais briller ma lumière! L’Eternel, mon Dieu, illumine mes ténèbres.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Soutenu par lui, j’attaque un bataillon; grâce à mon Dieu, j’escalade un rempart.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Dieu puissant! parfaite est sa voie; la parole du Seigneur est infaillible, il est le bouclier de quiconque espère en lui.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Qui est Dieu, hormis l’Eternel? Qui un rocher tutélaire, si ce n’est notre Dieu?
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Ce Dieu me ceint de force, et me fait suivre une voie parfaite.
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Il rend mes pieds agiles comme ceux des biches, et m’installe sur mes hauteurs.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Il instruit mes mains aux combats, mes bras à manier l’arc d’airain.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Tu me prêtes le bouclier de ton secours, ta droite est mon appui, ta bienveillance fait ma supériorité.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Tu donnes de l’aisance à mes pas, et empêches mes talons de chanceler.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Je poursuis mes ennemis, je les atteins; point de relâche que je ne les aie détruits.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Je les abats, ils ne pourront plus se relever, ils gisent désormais à mes pieds.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 C’Est toi qui m’as armé de vaillance pour la guerre, qui fais plier sous moi mes agresseurs;
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 mes ennemis, tu les fais fuir devant moi, et mes adversaires, j’en fais justice.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Ils s’adressent, à bout de ressources, à l’Eternel…: point de réponse!
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Je les écrase comme la poussière qu’emporte le vent, comme la fange des rues, je les pulvérise.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Tu me fais triompher des factions du peuple, tu me places à la tête des nations; des peuplades inconnues deviennent mes tributaires.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Au seul bruit de mon nom, ils se soumettent à moi, les fils d’un sol étranger me rendent hommage.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Les fils de l’étranger perdent courage, ils tremblent au fond de leurs retraites.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Vivant est le Seigneur, et béni mon rocher! Glorifié le Dieu qui me protège!
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 O Dieu, c’est toi qui me procures vengeance, qui fais tomber des peuples à mes pieds;
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 qui m’arraches à mes ennemis, me fais triompher de mes agresseurs, et échapper aux hommes de violence.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Je te rends donc grâce, Seigneur, à la face des peuples, et je chante ta gloire,
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 ô toi qui assures de grandes victoires à ton roi, qui combles de bienfaits ton oint David et sa postérité à jamais!
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
