Psaumes 146

1 Alléluia! Mon âme, célèbre le Seigneur.

Halleluja! Min sjel, lov Herren!

2 Je veux célébrer l’Eternel ma vie durant, chanter mon Dieu tant que j’existerai.

Jeg vil love Herren så lenge jeg lever; jeg vil lovsynge min Gud så lenge jeg er til.

3 Ne placez pas votre confiance dans les grands, dans le fils d’Adam, impuissant à secourir.

Sett ikke eders lit til fyrster, til et menneskebarn, hos hvem det ikke er frelse!

4 Que son souffle se retire de lui, il rentre dans sa poussière: le jour même ses projets sont anéantis.

Farer hans ånd ut, så vender han tilbake til sin jord; på den samme dag er det forbi med hans tankes råd.

5 Heureux qui a pour appui le Dieu de Jacob, et met son espoir en l’Eternel, son Dieu!

Salig er den hvis hjelp er Jakobs Gud, hvis håp står til Herren, hans Gud,

6 Il a fait le ciel, la terre, la mer et tout ce qu’ils contiennent; il est éternellement fidèle à sa parole,

som gjorde himmel og jord, havet og alt hvad i dem er, som er trofast til evig tid,

7 fait valoir le droit des opprimés, donne du pain à ceux qui ont faim; l’Eternel met en liberté les prisonniers.

som hjelper de undertrykte til deres rett, som gir de hungrige brød. Herren løser de bundne,

8 L’Eternel rend la vue aux aveugles, l’Eternel redresse ceux qui sont courbés. L’Eternel aime les justes;

Herren åpner de blindes øine, Herren opreiser de nedbøiede, Herren elsker de rettferdige,

9 l’Eternel veille sur les étrangers, soutient l’orphelin et la veuve, tandis qu’il bouleverse la vie des pervers.

Herren bevarer de fremmede; farløse og enker holder han oppe, men de ugudeliges vei gjør han kroket.

10 Le Seigneur régnera à jamais, ton Dieu, ô Sion, d’âge en âge. Alléluia!

Herren skal være konge evindelig, din Gud, Sion, fra slekt til slekt. Halleluja!