Psaumes 144

1 De David. Béni soit l’Eternel, mon rocher, qui a exercé mes mains au combat, mes doigts à l’art de la guerre!

Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

2 Il est mon bienfaiteur et mon rempart, ma forteresse et ma sauvegarde; il est mon bouclier, et en lui je m’abrite: il soumet les nations à mon pouvoir.

han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.

3 Seigneur, qu’est-ce que l’homme, que tu t’en soucies? le fils de l’homme que tu tiennes compte de lui?

Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?

4 L’Homme ressemble à un souffle, ses jours sont comme une ombre qui passe.

Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

5 Seigneur, incline tes cieux et descends, effleure les montagnes, afin qu’elles s’enveloppent de fumée.

Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.

6 Fais briller des éclairs et disperse-les, mes ennemis, lance tes flèches et jette le trouble parmi eux.

Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!

7 Etends les mains du haut des cieux, arrache-moi au danger, sauve-moi des flots puissants, du pouvoir des fils de l’étranger,

Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,

8 dont la bouche profère la fausseté, et dont la droite est une droite mensongère.

hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.

9 Je veux, ô Dieu, te chanter un cantique nouveau, te célébrer sur le luth à dix cordes,

Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,

10 toi qui donnes la victoire aux rois, qui délivres David, ton serviteur, du glaive meurtrier.

ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!

11 Arrache-moi au danger, sauve-moi du pouvoir des fils de l’étranger, dont la bouche profère la fausseté, et dont la droite est une droite mensongère.

Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,

12 Grâce à toi, nos fils sont comme des plants, qui poussent grandement dans leur jeune âge, nos filles comme des colonnes d’angle, sculptées sur le modèle du palais;

at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;

13 nos greniers, bien garnis, regorgent de provisions de toute sorte; nos brebis se multiplient par milliers et par myriades dans nos campagnes;

at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;

14 nos bêtes de somme sont lourdement chargées: point d’irruption du dehors, point d’exil forcé, nul cri d’alarme sur nos places publiques!

at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.

15 Heureux le peuple qui jouit d’un tel sort! Heureux le peuple qui reconnaît l’Eternel comme son Dieu!

Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!