< Psaumes 141 >

1 Psaume de David. Eternel, je t’invoque, hâte-toi de me porter secours, prête l’oreille à ma voix, lorsque je t’invoque.
(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
2 Que ma prière soit considérée à tes yeux comme de l’encens, mes mains tendues comme l’offrande du soir.
som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
3 Exerce, ô Eternel, ta surveillance sur ma bouche, garde avec soin la porte de mes lèvres.
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
4 Ne laisse mon cœur tendre à rien de mauvais, se livrer à des actes criminels, de concert avec des gens pratiquant l’iniquité. Puissé-je ne jamais goûter à leurs plats fins!
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
5 Que le juste m’assène des coups, c’est une preuve d’amour; qu’il me châtie, c’est comme de l’huile sur la tête, à laquelle ma tête ne se soustrait point; mais certes de façon constante ma prière s’élèvera contre leurs méchancetés.
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
6 Que leurs magistrats glissent sur les arêtes du rocher, on entendra alors combien douces sont mes paroles.
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
7 De même que le laboureur creuse et entrouvre le sol, ainsi nos ossements gisent épars au bord de la tombe. (Sheol h7585)
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)
8 Certes, vers toi, ô Dieu, mon Maître, se tournent mes yeux, en toi je mets mon attente: ne laisse pas s’écouler ma vie.
Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
9 Protège-moi contre le piège qu’ils m’ont dressé, contre les embûches des artisans d’iniquité.
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
10 Que les impies tombent dans leurs propres filets, tandis que moi je passe outre, demeurant sain et sauf!
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

< Psaumes 141 >