Psaumes 139
1 Au chef des chantres. Psaume de David. Seigneur, tu m’as examiné à fond et tu me connais.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Tu connais tous mes faits et gestes, longtemps d’avance tu es instruit de ma pensée.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Ma marche et mon repos, tu les détermines, toutes mes voies te sont familières.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 Certes la parole n’est pas encore née sur ma langue, que déjà, Seigneur, elle t’est dévoilée tout entière.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Tu me serres de près derrière et devant, et tu poses sur moi ta main.
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Cette science est trop prodigieuse pour moi, trop sublime pour que je puisse la saisir.
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Où me retirerais-je devant ton esprit? Où chercherais-je un refuge pour me dérober à ta face?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 Que je m’élève sur les ailes de l’aurore, pour m’établir aux confins des mers,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 là aussi ta main me guiderait, et ta droite se saisirait de moi.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 Si je dis: "Que du moins les ténèbres m’enveloppent, que la lumière du jour se change en nuit pour moi!"
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Les ténèbres mêmes ne sont pas obscures pour toi, la nuit est lumineuse comme le jour, l’obscurité est clarté pour toi.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Car c’est toi qui as façonné mes reins, tu m’as pétri dans le sein de ma mère.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 Je te rends grâce de m’avoir si merveilleusement distingué; tes œuvres sont prodigieuses, mon âme le sait parfaitement.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Mon être n’échappa point à tes regards, quand je fus formé dans le mystère, artistement organisé dans les profondeurs de la terre.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Tes yeux me voyaient, quand j’étais une masse informe, et sur ton livre se trouvaient inscrits tous les jours qui m’étaient réservés, avant qu’un seul fût éclos.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 Mais pour moi, ô Dieu, que tes pensées m’accablent! Que leur somme est infinie!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Les compterai-je? Elles sont plus nombreuses que les grains de sable; quand je me réveille, je suis encore plein de ta pensée.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Ah! si seulement, ô Dieu, tu faisais périr l’impie! Si seulement les hommes de sang s’éloignaient de moi!
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Car ils te nomment à l’appui de leurs desseins criminels; eux, tes adversaires, invoquent ton nom pour le mensonge.
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 A coup sûr, je déteste ceux qui te haïssent, j’ai en horreur ceux qui se dressent contre toi.
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Je leur ai voué une haine infinie, je les considère comme des ennemis.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Scrute-moi, ô Dieu, et examine mon cœur; éprouve-moi, et prends connaissance de mes pensées.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 Tu verras s’il est en moi des habitudes vicieuses: guide-moi dans le chemin de l’éternité.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
