< Psaumes 112 >

1 Alléluia! Heureux l’homme qui craint l’Eternel, qui prend grand plaisir à ses commandements!
Halleluja! Salig er den, der frygter HERREN og ret har Lyst til hans Bud!
2 Puissante sera sa postérité sur la terre: la race des justes est bénie!
Hans Æt bliver mægtig paa Jord, den Oprigtiges Slægt velsignes;
3 Abondance et richesse régneront dans sa maison, sa vertu subsistera à jamais.
Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
4 Une lumière brille pour les justes au sein des ténèbres; il est bienveillant, miséricordieux, vertueux.
For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig, retfærdig.
5 Bon pour les hommes, il est généreux, consent des prêts, et règle ses affaires avec équité.
Salig den, der ynkes og laaner ud og styrer sine Sager med Ret;
6 Certes jamais il ne chancelle, le juste se prépare un souvenir impérissable.
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
7 Il n’appréhende pas de mauvaise nouvelle, son cœur est ferme, plein de confiance en l’Eternel.
han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid til HERREN;
8 Son âme est inébranlable, ne craint rien, tandis qu’il voit de ses yeux le sort de ses adversaires.
fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
9 Il est prodigue pour donner aux pauvres, sa bienfaisance ne se dément jamais, son front s’élève avec honneur.
til fattige deler han rundhaandet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
10 Le méchant en est témoin et s’irrite, il grince des dents et se ronge de dépit. Le désir des méchants est frappé d’impuissance.
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og gaar til Grunde; de gudløses Attraa bliver til intet.

< Psaumes 112 >