Psaumes 109

1 Au chef des chantres. De David. Psaume. Dieu, objet de mes louanges, ne garde pas le silence!

Min Lovsangs Gud, ti ikke!

2 Car la bouche du méchant, la bouche de la fourberie s’ouvrent contre moi; on me parle un langage mensonger.

Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,

3 On m’enveloppe de propos haineux, on me fait la guerre sans motif.

og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

4 En échange de mon amour, on me traite en ennemi, et moi je ne suis que prière.

Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.

5 On me rend le mal pour le bien, la haine est le prix de mon affection.

Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.

6 Suscite un méchant contre lui, qu’un accusateur se dresse à sa droite!

Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!

7 Quand il passe en jugement, qu’il s’en revienne condamné! Que sa prière lui soit imputée à péché!

Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!

8 Que ses jours soient peu nombreux, qu’un autre s’empare de son office!

Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!

9 Que ses enfants soient orphelins, que sa femme devienne veuve.

Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!

10 Que ses enfants errent de tous côtés pour mendier, qu’ils sollicitent, éloignés des ruines de leur demeure.

Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!

11 Que le créancier saisisse tout son avoir, que des étrangers mettent au pillage le fruit de son labeur.

Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.

12 Qu’il n’y ait personne pour lui tendre une main secourable, personne pour avoir compassion de ses orphelins.

Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!

13 Que sa postérité soit condamnée à disparaître, qu’à la génération prochaine son nom soit éteint.

Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!

14 Que l’iniquité de ses pères soit présente au souvenir de l’Eternel. Que jamais ne s’efface la faute de sa mère.

Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!

15 Que le Seigneur les ait toujours sous les yeux, et extirpe leur mémoire de la terre;

De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;

16 parce qu’il n’a pas songé à pratiquer la charité, qu’il a persécuté un homme malheureux, déshérité, au cœur brisé pour amener sa perte.

fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.

17 Il a aimé la malédiction: elle est venue le frapper; il n’avait aucun goût pour la bénédiction: elle l’a fui.

Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.

18 Il a endossé la malédiction comme sa tunique; elle a pénétré en son sein comme de l’eau, comme de l’huile dans ses membres.

Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.

19 Qu’elle soit donc pour lui comme un vêtement dont il s’enveloppe, qu’elle l’entoure comme d’une perpétuelle ceinture.

Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.

20 Que tel soit, de par l’Eternel, le salaire de mes adversaires, de ceux qui débitent des méchancetés contre moi!

Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!

21 Mais toi, Eternel, Seigneur, traite-moi comme l’exige l’honneur de ton nom, car précieuse est ta grâce: sauve-moi!

Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.

22 Je suis, en effet, pauvre et misérable, et mon cœur est déchiré en moi.

Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.

23 Pareil à l’ombre qui s’allonge, je m’évanouis, je suis pourchassé comme par une nuée de sauterelles.

Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.

24 Mes genoux flageolent, épuisés par le jeûne; mon corps est amaigri, a perdu toute graisse.

Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.

25 Et je suis devenu pour eux un objet d’opprobre, ils me regardent et hochent la tête.

Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.

26 Secours-moi, Eternel, mon Dieu, accorde-moi ton aide en raison de ta bonté.

Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,

27 Qu’on sache que cela vient de ta main, que toi, ô Seigneur, tu as tout fait.

at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.

28 Qu’ils maudissent, eux, toi, tu béniras; qu’ils se lèvent, ils seront couverts de honte, et ton serviteur sera dans la joie.

Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.

29 Que mes adversaires se revêtent d’ignominie, qu’ils soient enveloppés de leur honte comme d’un manteau.

Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.

30 Ma bouche abondera en actions de grâce à l’Eternel; au milieu des foules, je proclamerai ses louanges.

Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;

31 Car il se tient à la droite du malheureux, pour l’assister contre ceux qui condamnent sa personne.

thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.