Psaumes 108

1 Cantique. Psaume de David. Mon cœur reste ferme, ô Dieu! Je puis chanter, célébrer tes louanges; c’est là mon honneur.

En Sang, en Psalme af David.

2 Réveillez-vous, ô luth et harpe! Je veux réveiller l’aurore.

Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.

3 Je te louerai parmi les nations, ô Seigneur, je te chanterai parmi les peuples.

Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.

4 Car ta grâce s’élève par-dessus les cieux, et ta bonté atteint jusqu’au firmament.

Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.

5 Montre ta grandeur, ô Dieu, qui dépasse les cieux; que ta gloire brille sur toute la terre!

Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.

6 Afin que tes bien-aimés échappent au danger, secours-nous avec ta droite, et exauce-moi!

Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!

7 L’Eternel l’a annoncé en son sanctuaire: "Je triompherai, je veux m’adjuger Sichem, mesurer au cordeau la vallée de Souccot.

Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 A moi Galaad! à moi Manassé! Ephraïm est la puissante sauvegarde de ma tête, Juda est mon sceptre.

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Moab est le bassin où je me lave; sur Edom, je jette ma sandale, je triomphe du pays des Philistins."

Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Qui me conduira à la ville forte? Qui saura me mener jusqu’à Edom?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Ne sera-ce pas toi, ô Dieu, toi qui nous avais délaissés, qui ne faisais plus campagne avec nos armées?

Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?

12 Prête-nous secours contre l’adversaire, puisque trompeuse est l’aide de l’homme.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?

13 Avec Dieu, nous ferons des prouesses: c’est lui qui écrasera nos ennemis.

Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.