Psaumes 107

1 "Rendez hommage à l’Eternel, car il est bon, car sa grâce dure à jamais!"

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 Qu’ils parlent ainsi, ceux que l’Eternel a délivrés, qu’il a délivrés de la main de l’oppresseur,

Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,

3 qu’il a rassemblés de tous les pays, de l’Orient et du couchant, du Nord et de la mer.

og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.

4 Ils erraient dans le désert, par des chemins désolés, sans trouver de ville habitée.

De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;

5 Eprouvés par la faim et la soif, ils sentaient leur âme défaillir en eux.

de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.

6 Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.

7 Il les guida par une route toute droite pour les amener dans une ville habitée.

Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.

8 Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

9 Car il rassasia l’âme exténuée, et remplit de délices l’âme affamée.

thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.

10 Il en est qui demeuraient dans les ténèbres et les ombres de la mort, enchaînés dans la misère et des liens de fer;

De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;

11 parce qu’ils s’étaient insurgés contre les paroles de Dieu, et avaient méprisé les desseins du Très-Haut.

thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;

12 Il avait accablé leur cœur de maux; ils avaient trébuché, sans personne pour les secourir.

og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.

13 Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

14 Il les retira des ténèbres, des ombres de la mort, et rompit leurs liens.

Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.

15 Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;

16 Car il a brisé des portes d’airain, abattu des verrous de fer.

thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.

17 D’Autres se montrèrent insensés par leur conduite criminelle, et furent accablés sous le poids de leurs fautes.

De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.

18 Leur âme éprouvait du dégoût pour toute nourriture; ils étaient arrivés jusqu’aux portes de la mort.

Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.

19 Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.

20 Il envoya sa parole pour les guérir, et les faire échapper de leurs tombeaux.

Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.

21 Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

22 Qu’ils immolent des sacrifices de reconnaissance et racontent ses œuvres dans des chants joyeux!

og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

23 D’Autres voguaient sur la mer dans des navires, faisaient leur besogne dans l’immensité des eaux;

De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,

24 Ils voyaient, ceux-là, les œuvres de l’Eternel, ses merveilles dans les profondeurs de l’océan.

de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.

25 Il parlait, et faisait souffler un vent de tempête qui soulève les vagues.

Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.

26 Ils montaient jusqu’au ciel, descendaient dans les abîmes; leur âme se fondait dans la souffrance.

De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.

27 Ils dansaient, ils titubaient comme l’homme ivre; toute leur sagesse était réduite à néant.

De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.

28 Mais ils crièrent vers l’Eternel dans leur détresse: il les sauva de leurs angoisses.

Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.

29 Il transforma l’ouragan en une brise légère, et les vagues apaisèrent leur fureur.

Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.

30 Ce fut une joie pour eux de voir renaître le calme; Dieu les conduisit au terme désiré de leur voyage.

Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

31 Qu’ils rendent grâce à l’Eternel pour sa bonté, pour ses miracles en faveur des hommes!

Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn

32 Qu’ils l’exaltent dans l’assemblée du peuple, proclament ses louanges dans le conseil des anciens!

og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

33 Il changea les fleuves en désert, en une terre altérée les sources jaillissantes,

Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;

34 un sol plantureux en une plage de sel, à cause de la méchanceté de ses habitants.

et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.

35 Il changea le désert en un pays de lacs, en sources jaillissantes une terre desséchée.

Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.

36 Là il établit des gens éprouvés par la faim, pour y fonder une ville populeuse.

Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.

37 Ils ensemencent des champs, plantent des vignes, qui portent d’abondantes récoltes.

Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.

38 Il les bénit, ils se multiplient prodigieusement, et il ne laisse pas s’amoindrir leur bétail.

Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

39 D’Autres, au contraire, sont décimés, et fléchissent sous l’étreinte du malheur et du chagrin.

Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.

40 Il répand le mépris sur les nobles, les égare dans un chaos sans issue;

Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.

41 tandis qu’il relève le malheureux de sa misère et rend les familles nombreuses comme des troupeaux.

Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.

42 Les justes le voient et se réjouissent, et toute méchanceté tient la bouche close.

De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.

43 Quiconque est sage doit observer ces faits et se pénétrer des grâces de l’Eternel.

Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!