Psaumes 103
1 De David. Bénis, mon âme, l’Eternel! Que tout mon être bénisse son saint nom!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Bénis, mon âme, l’Eternel, et n’oublie aucun de ses bienfaits.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 C’Est lui qui pardonne toutes tes fautes, guérit toutes tes souffrances;
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 délivre ta vie de l’abîme, te ceint comme d’une couronne de sa grâce et de sa clémence;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 prodigue le bonheur à ton âge florissant, fait se renouveler ta jeunesse comme celle de l’aigle.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 L’Eternel accomplit des œuvres de justice, maintient le bon droit en faveur de tous les opprimés.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Il fit connaître ses voies à Moïse, aux enfants d’Israël, ses hauts faits.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 L’Eternel est clément et miséricordieux, tardif à la colère et plein de bienveillance.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Il ne récrimine pas sans fin, et son ressentiment n’est pas éternel.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Il n’a garde d’agir avec nous selon nos péchés, ni de nous rémunérer selon nos fautes.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Car autant les cieux sont élevés au-dessus de la terre, autant sa grâce est puissante pour ses adorateurs.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Autant l’Orient est éloigné de l’Occident, autant il éloigne de nous nos manquements.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Comme un père prend pitié de ses enfants, l’Eternel prend pitié de ceux qui le craignent;
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 car il connaît, lui, nos penchants, il se souvient que nous sommes poussière.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Le faible mortel, ses jours sont comme l’herbe; comme la fleur des champs, ainsi il fleurit.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Dès qu’un souffle passe sur lui, il n’est plus; la place qu’il occupait ne le reconnaît plus.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Mais la grâce du Seigneur dure d’éternité en éternité en faveur de ceux qui le craignent; sa bienveillance s’étend aux enfants des enfants
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 de ceux qui respectent son alliance, et se souviennent de ses préceptes pour les observer.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 L’Eternel a établi son trône dans les cieux, et sa royauté domine sur toutes choses.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Bénissez l’Eternel, vous, ses anges, héros puissants, qui exécutez ses ordres, attentifs au son de sa parole.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Bénissez l’Eternel, vous, toutes ses armées, ses ministres, qui accomplissez ses volontés.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Bénissez l’Eternel, vous, toutes ses créatures, dans tous les lieux où s’étend son empire. Bénis, mon âme, l’Eternel!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
