< Proverbes 6 >
1 Mon fils, si tu t’es porté garant pour ton prochain, si tu as engagé ta parole pour un étranger,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 tu es pris au piège de tes promesses; tu es devenu le prisonnier de ta parole.
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 Fais donc ceci, mon fils, pour recouvrer ta liberté, puisque tu es tombé au pouvoir d’autrui: va, insiste avec énergie et livre un assaut à ton prochain.
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 N’Accorde pas de sommeil à tes yeux ni de repos à tes paupières.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Dégage-toi, comme le cerf de la main du chasseur, comme le passereau de la main de l’oiseleur.
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Va trouver la fourmi, paresseux, observe ses façons d’agir et deviens sage:
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 elle n’a ni maître, ni surveillant, ni supérieur;
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 et elle prépare sa nourriture durant l’été, elle amasse ses provisions au temps de la moisson!
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Jusqu’à quand, paresseux, resteras-tu couché? Quand sortiras-tu de ton sommeil?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 "Ah! dormir encore un peu, rester un peu assoupi, entrelacer un peu les mains pour reposer!"
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 Cependant, la pauvreté s’introduit chez toi comme un rôdeur, et la misère comme un guerrier armé.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Un personnage ignoble, un homme inique, c’est celui qui a recours au langage tortueux,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 qui cligne des yeux, frappe des pieds, fait des signes avec ses doigts,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 et, le cœur plein d’artifices, passe son temps à méditer le mal, à déchaîner la discorde.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Aussi le malheur fond-il soudain sur lui; d’un coup, il est brisé et sans retour.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Il est six choses que l’Eternel déteste et sept qu’il a en horreur:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 les yeux hautains, la langue mensongère, les mains qui répandent le sang innocent;
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 le cœur qui ourdit des desseins pervers, les pieds impatients de courir au mal,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 le faux témoin qui exhale le mensonge, enfin l’homme qui déchaîne la discorde entre frères.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Mon fils, sois fidèle aux recommandations de ton père, ne délaisse pas l’enseignement de ta mère.
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Porte-les constamment attachés à ton cœur, noués à ton cou.
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Qu’ils te guident dans tes marches, veillent sur ton repos et te soient un sujet d’entretien à ton réveil.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 Car le devoir est un flambeau, la doctrine une lumière, les dictées de la morale un gage de vie.
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 C’Est ainsi que tu seras protégé contre la femme vicieuse, contre la langue mielleuse de l’étrangère.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Ne convoite pas sa beauté en ton cœur, ne te laisse pas prendre à la séduction de ses paupières.
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 Car pour une courtisane on peut être réduit à une miche de pain; une femme adultère prend dans ses filets un gibier de prix.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Peut-on attiser du feu dans son sein, sans que les vêtements soient consumés?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Peut-on marcher sur des charbons ardents, sans se brûler les pieds jusqu’au vif?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 Il en est ainsi de celui qui approche de la femme de son prochain; il ne restera pas indemne, celui qui la touche.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 On ne méprise pas le voleur qui commet un larcin pour assouvir sa faim.
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 Mais s’il est pris, il devra payer au septuple, donner tous les biens de sa maison.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Commettre un adultère c’est être insensé qui veut se perdre agit ainsi.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Il ne recueillera que souffrances et déshonneur; sa honte sera ineffaçable.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 Car la jalousie exaspère la fureur du mari: il sera sans pitié au jour de la vengeance.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 Il ne se laissera apaiser par aucune rançon; il se montrera inexorable, dusses-tu prodiguer les présents.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.