Proverbes 27
1 Ne te félicite pas du jour de demain, car tu ne sais ce que peut apporter chaque jour.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Qu’un autre fasse ton éloge et non ta propre bouche; un étrangers et non tes lèvres à toi.
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 Lourde est la pierre, pesant le sable; mais le dépit d’un sot pèse plus lourd que les deux.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 Cruelle est la colère, violent le courroux; mais qui peut tenir devant la jalousie?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Mieux vaut une réprimande ouverte qu’une amitié qui se dérobe.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Les blessures faites par un ami sont preuve d’affection, un ennemi est prodigue de caresses.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 La satiété fait fi du miel; la faim trouve doux ce qui est amer.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Comme l’oiseau qui erre loin de son nid, tel est l’homme qui erre loin de son pays.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 Huile et parfum réjouissent le cœur; de même la bonté suave d’un ami qui donne de sincères conseils.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 N’Abandonne ni ton ami ni l’ami de ton père, ne franchis pas le seuil de ton frère au jour de ton malheur; mieux vaut un voisin qui est près de toi qu’un frère qui se tient à l’écart.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Sois sage, mon fils, tu réjouiras mon cœur, et j’aurai de quoi répliquer à qui m’insulte.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 L’Homme avisé aperçoit le danger et se met à l’abri; les niais passent outre et en pâtissent.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Il s’est porté garant pour un autre: saisis son vêtement; il a cautionné une étrangère: nantis-toi de son gage!
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Assourdir de grand matin son prochain par de bruyants saluts, c’est comme si on lui disait des injures.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 Une gouttière qui se déverse par un jour d’orage et une femme acariâtre, c’est tout un.
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 Vouloir la retenir, c’est retenir le vent ou recueillir de l’huile dans sa main.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Le fer devient poli au contact du fer et l’homme au contact de son prochain.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Qui veille sur le figuier jouira de ses fruits qui veine sur son maître recueillera de l’honneur.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Comme dans l’eau le visage répond au visage, ainsi chez les hommes les cœurs se répondent.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 La fournaise, pour l’argent, le creuset pour l’or, et l’homme est prisé d’après sa réputation.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Tu broierais le sot dans un mortier avec le pilon, comme on fait des graines, que sa sottise ne se détacherait pas de lui.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Tâche de bien connaître l’état de tes brebis, porte ton attention sur tes troupeaux.
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Car les biens ne dureront pas toujours: les dignités se transmettent-elles de génération en génération?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 Que la végétation se fasse jour, que la verdure apparaisse, que les herbes des hauteurs soient recueillies,
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 et tu auras des brebis pour te vêtir, des béliers pour payer le prix d’un champ,
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 du lait de chèvres en abondance, pour te nourrir toi et ta famille et faire vivre tes domestiques.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
