Proverbes 18
1 L’Homme qui s’isole ne fait que suivre ses caprices: il s’insurge contre tout ce qui est raisonnable.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Le fou ne veut pas de la raison: il ne demande qu’à mettre à nu son cœur.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Le méchant entraîne le mépris à sa suite; la honte accompagne le manque de dignité.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Ce sont des eaux profondes que les paroles d’une bouche humaine, un torrent jaillissant, une source de sagesse.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 Prendre parti pour le méchant, évincer le juste de ses droits, est bien mal agir.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Les lèvres du sot entraînent des disputes, et sa bouche appelle les coups.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 La bouche du sot cause sa ruine, et ses lèvres sont un piège pour sa personne.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Les paroles d’un boutefeu sont comme des coups qui retentissent au plus profond des entrailles.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Apporter de la négligence dans son travail suffit pour être l’émule d’un artisan de ruines.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Le nom du Seigneur est une tour fortifiée: le juste s’y réfugie et est hors d’atteinte.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 La fortune est une place forte pour le riche, un rempart tutélaire, à ce qu’il s’imagine.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Lorsque s’enfle le cœur de l’homme, sa ruine est proche; l’honneur suit de près l’humilité.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Répondre avant d’avoir entendu, c’est une folie et une cause de confusion.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Un esprit viril sait supporter la maladie; mais un esprit abattu, qui le soutiendra?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Le cœur bien inspiré acquiert la science; l’oreille des sages est avide de savoir.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Les cadeaux ouvrent un facile accès à l’homme et le font arriver jusqu’aux grands.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Qui parle le premier dans un procès a raison; vienne la partie adverse, on approfondit la cause.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Le sort met fin aux disputes et tranche le débat entre les puissants.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Un frère infidèle est pire qu’une ville forte, les disputes, que les verrous d’un château-fort.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 De l’usage de la parole dépend la nourriture de l’homme; il s’alimente du produit de ses lèvres.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 La mort et la vie sont au pouvoir de la langue; ceux qui aiment l’exercer en goûtent les fruits.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Qui a trouvé une femme distinguée a trouvé le bonheur et a obtenu une faveur de l’Eternel.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Le pauvre parle en suppliant, le riche répond avec dureté.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Avoir beaucoup d’amis nuit; mais tel ami est plus attaché qu’un frère.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
