Job 35

1 Elihou reprit et dit:

Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

2 Est-ce cela que tu considères comme juste, cela que tu appelles "ta droiture au regard de Dieu,"

Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

3 de dire: "Quel avantage y trouvé-je? Quel profit de plus que si je faisais mal?"

at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

4 Je vais te répondre en quelques mots et à tes amis avec toi.

Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

5 Regarde le ciel et vois, contemple les nuages au-dessus de toi!

Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

6 Si tu agis mal, quelle est ton action sur Dieu? Si tes péchés sont nombreux, que lui importe?

Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

7 Si tu agis bien, que lui donnes-tu? Ou qu’est-ce qu’il accepte de toi?

Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

8 C’Est toi, créature humaine, qu’intéresse ta perversité; c’est à toi, fils d’Adam, qu’importe ta piété.

Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

9 On se plaint il est vrai de la multitude d’exactions, on crie contre la violence des grands;

Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

10 mais on ne dit pas: "Où est Dieu, mon créateur, qui donne lieu à des chants joyeux pendant la nuit;

Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

11 qui nous Instruit de préférence aux animaux de la terre et nous éclaire plutôt que les oiseaux du ciel?"

som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Aussi bien, crie-t-on sans trouver d’écho, à cause de l’arrogance des méchants.

Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

13 Non, Dieu n’écoute pas de vaines doléances, le Tout-Puissant n’y prête nulle attention.

Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

14 Combien moins encore quand tu dis que tu ne l’aperçois point, que ta cause est par devers lui et que tu es là à l’attendre!

Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

15 Et maintenant si tu prétends que sa colère ne sévit point, parce qu’il ne se soucie pas sérieusement des crimes qui se commettent,

Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

16 je conclus que Job ouvre la bouche pour des riens, qu’il accumule des paroles manquant de sens.

Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.