Job 23
1 Job reprit la parole et dit:
Men Job svarede og sagde:
2 Aujourd’hui encore ma plainte est traitée de révolte; pourtant ma main se fatigue à comprimer mes soupirs.
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 Que ne m’est-il donné de savoir où le trouver! Je voudrais pénétrer jusqu’à son siège.
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 J’Exposerais ma cause devant lui, ayant la bouche pleine d’arguments.
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 Je connaîtrais les réponses qu’il m’opposerait et me rendrais compte de ce qu’il me dirait.
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 Jetterait-il le poids de sa force dans sa discussion avec moi? Non, mais il me prêterait quelque attention.
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 C’Est un homme droit qui se trouverait alors en face de lui, et pour toujours je serais quitte envers mon juge.
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 Mais quoi! Je me dirige vers l’Orient: il n’y est pas! vers l’Occident, je ne le remarque point!
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 Exerce-t-il son action au Nord? Je ne le vois pas; se retire-t-il au Sud? Je ne l’aperçois pas.
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 Car il connaît la conduite que je mène: s’il me jetait au creuset, j’en sortirais pur comme l’or.
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 Mon pied s’est attaché fidèlement à ses traces; j’ai suivi ses voies sans dévier.
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 Des préceptes de ses lèvres je ne me suis pas écarté; plus qu’à mes propres inspirations, j’ai obéi aux paroles de sa bouche.
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 Mais lui, il demeure immuable: qui pourrait le faire changer d’avis? Ce qui lui plaît, il l’accomplit.
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 Assurément, il exécutera jusqu’au bout ce qu’il a décrété contre moi: il nourrit encore beaucoup de desseins semblables.
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 C’Est pourquoi je me sens troublé devant sa face; en y réfléchissant, j’ai peur de lui.
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Dieu a découragé mon cœur, le Tout-Puissant m’a rempli d’épouvante,
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 puisque d’une part, il ne m’a pas anéanti par les ténèbres qui m’accablent, et que d’autre part il n’a pas voulu me mettre à l’abri de cette sombre nuit.
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
