Job 10
1 Mon âme est dégoûtée de la vie, je veux donner un libre cours à mes plaintes, parler dans l’amertume de mon cœur.
Min Sjæl kedes ved mit Liv; jeg vil løslade min Klage i mig, jeg vil tale i min Sjæls Bitterhed.
2 Je dirai à Dieu: "Ne me traite pas en criminel, fais-moi connaître tes griefs contre moi."
Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig!
3 Prends-tu plaisir à accabler, à repousser l’œuvre de tes mains, tandis que tu favorises de ta lumière les desseins des méchants?
Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders Værk og lyser over de ugudeliges Raad?
4 As-tu des yeux de chair? Vois-tu de la même façon que voient les hommes?
Mon dine Øjne ere som Kødets? eller ser du, som et Menneske ser?
5 Tes jours sont-ils comme les jours des hommes? Tes années sont-elles comme celles des mortels,
Ere dine Dage som et Menneskes Dage, ere dine Aar som en Mands Dage,
6 pour que tu recherches mes fautes et t’enquières de mes péchés?
saa at du skulde spørge efter min Misgerning og søge efter min Synd,
7 Tu sais pourtant que je ne suis pas coupable, et que nul ne peut se sauver de ta main.
da du dog ved, at jeg er skyldfri, og der er ingen, som kan redde af din Haand?
8 Ce sont tes mains qui ont pris soin de me former, de me façonner de toutes pièces, et tu me détruirais!
Dine Hænder have skabt og dannet mig hel og holden; og nu vil du opsluge mig!
9 Souviens-toi que tu m’as pétri comme de l’argile, et tu me ferais rentrer dans la poussière!
Kære, kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og nu vil du gøre mig til Støv igen!
10 Ne m’as-tu pas rendu liquide comme le lait, puis affermi comme le fromage?
Har du ej udgydt mig som Mælk og ladet mig løbe sammen som Ost?
11 Tu m’as revêtu de peau et de chair, tu m’as entrelacé d’os et de nerfs.
Du har klædet mig med Hud og Kød, og sammenføjet mig med Ben og Sener?
12 Tu m’as octroyé vie et bonté, et tes soins vigilants ont préservé mon souffle.
du har skænket mig Liv og Miskundhed, og din Omhu har bevaret min Aand.
13 Et voici ce que tu tenais en réserve dans ton cœur! Je sais bien que telle était ta pensée:
Men disse Ting havde du skjult i dit Hjerte: Jeg ved, at dette var besluttet hos dig:
14 tu voulais me prendre sur le fait si je prévariquais, et ne me pardonner aucune faute!
Dersom jeg syndede, saa vilde du vare paa mig og vilde ikke kende mig fri for min Misgerning.
15 Devenu coupable, malheur à moi! Innocent même, je n’ose lever la tête, rassasié de honte et témoin de ma misère.
Havde jeg været skyldig, da ve mig! og var jeg retfærdig, da turde jeg dog ikke opløfte mit Hoved; jeg er mæt af Forsmædelse og har set nok af min Elendighed.
16 Si je la redresse, tu me pourchasses comme un lion; sans relâche, tu fais éclater ta puissance à mes dépens.
Og hævede mit Hoved sig, da vilde du jage mig som en Løve, og du vilde komme igen og handle underligt imod mig;
17 Tu m’opposes constamment de nouveaux témoins, tu redoubles de colère contre moi; je suis en butte à des armées se relayant tour à tour.
du vilde føre nye Vidner imod mig og lade din Fortørnelse tage til imod mig; der vilde komme nye Skarer, ja, en Hær imod mig.
18 Pourquoi m’as-tu tiré du sein qui me portait? J’Expirais, et aucun œil ne m’aurait vu.
Men hvorfor udførte du mig af Moders Liv? jeg havde opgivet Aanden, og intet Øje havde set mig!
19 Je serais comme si je n’avais jamais été; au sortir du ventre de ma mère j’étais conduit au tombeau.
Jeg skulde have været, som om jeg ikke havde været til, været ført til Graven fra Moders Liv.
20 Ah! Mes jours sont peu de chose; cesse donc de t’acharner contre moi, pour que je puisse reprendre un peu haleine,
Ere mine Dage ikke faa? hold dog op! lad af fra mig, at jeg maa vederkvæge mig lidt,
21 avant que je m’en aille, sans espoir de retour, dans la terre des ténèbres et des ombres du trépas,
før jeg gaar bort og kommer ikke tilbage, hen til Mørkheds og Dødens Skygges Land,
22 terre où le crépuscule ressemble à la nuit opaque, où règnent les ombres épaisses et le désordre, et où la lumière même est un amas de ténèbres.
et skummelt Land som Mørke — Dødens Skygge og ingen Orden — hvor selve Lyset er Mørke.
