Isaïe 27
1 En ce jour, l’Eternel châtiera de sa forte, grande et puissante épée le léviathan, serpent droit comme une barre, et le léviathan, serpent aux replis tortueux; il fera périr aussi le monstre qui habite la mer.
På hin Dag hjemsøger HERREN med sit hårde, vældige, stærke Sværd Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslår Dragen i Havet.
2 En ce jour, entonnez à son intention le chant de la Vigne de délices:
På hin Dag skal man sige: Syng om en liflig Vingård!
3 Moi, l’Eternel, je suis son gardien, à toute heure je l’arrose. Pour que nul ne la maltraite, nuit et jour je la surveille.
Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter. For at ingen skal hjemsøge den, vogter jeg den Nat og Dag.
4 De ressentiment, il n’y en a point chez moi; dussé-je en avoir, contre les ronces et les épines je marcherais en combattant, et d’un coup y mettrais le feu.
Vrede nærer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg løs derpå i Kamp og satte det alt i Brand
5 Mais plutôt qu’on s’attache à ma protection, qu’on fasse la paix avec moi, qu’avec moi on fasse la paix!
med mindre man tyr til mit Værn, slutter Fred med mig, slutter Fred med mig.
6 Aux temps futurs, Jacob étendra ses racines, Israël donnera des bourgeons et des fleurs, et ils couvriront de fruits la surface du globe.
På hin Dag skal Jakob slå Rod, Israel skyde og blomstre og fylde Verden med Frugt.
7 Dieu les a-t-il frappés comme il frappa leurs agresseurs? Ont-ils péri comme périrent les victimes atteintes par lui?
Har han vel slået det, som de, der slog det, blev slagne, eller blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
8 C’Est avec modération que tu as puni ce peuple en le congédiant, alors qu’au jour de la tempête tu as fait souffler un vent puissant.
Ved at støde det bort og sende det bort trættede han med det; han jog det bort med sin voldsomme Ånde på Østenstormens Dag.
9 Or, voici comment sera effacée l’iniquité de Jacob et à quel prix disparaîtra sa faute: qu’il réduise en poussière toutes les pierres des autels comme de vils plâtras, que statues d’Astarté, statues du soleil tombent sans retour!
Derfor sones Jakobs Brøde således, og dette er al Frugten af, at hans Synd tages bort: at han gør alle Altersten til sønderhuggede Kalksten, at Asjerastøtterne og Solstøtterne ikke mere rejser sig.
10 Mais cette ville si forte sera une solitude, cette résidence sera vide et abandonnée comme une plaine sauvage: la génisse y viendra paître, elle s’y couchera, elle en broutera les jeunes pousses.
Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som en Ørken. Der græsser Ungkvæget, der lejrer det sig og afgnaver Kvistene.
11 Le branchage, une fois devenu sec, sera brisé, et des femmes viendront y mettre le feu parce que c’est un peuple inintelligent; aussi son Auteur sera pour lui sans clémence, et son Créateur ne lui fera point grâce.
Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.
12 Il arrivera en ce jour que l’Eternel fera un abatis de fruits, depuis les flots de l’Euphrate jusqu’au torrent d’Egypte; mais vous, enfants d’Israël, vous serez recueillis un à un.
På hin Dag slår HERREN Frugten ned fra Flodens Strøm til Ægyptens Bæk, og I skal opsankes een for een, Israels Børn.
13 En ce jour résonnera la grande trompette; alors arriveront ceux qui étaient perdus dans le pays d’Achour, relégués dans la terre d’Egypte, et ils se prosterneront devant l’Eternel, sur la montagne sainte, à Jérusalem.
På hin Dag skal der stødes i det store Horn, og de tabte i Assyrien og de bortdrevne i Ægypten skal komme og tilbede HERREN på det hellige Bjerg i Jerusalem.
