2 Samuel 22
1 David prononça en l’honneur de l’Eternel les paroles de ce cantique, lorsque l’Eternel l’eut délivré de la main de tous ses ennemis et de la main de Saül.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Il dit: Seigneur, tu es mon rocher et ma forteresse, un libérateur pour moi;
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Mon Dieu tutélaire en qui je m’abrite, mon bouclier et mon puissant sauveur, mon rempart et mon refuge; mon protecteur, qui m’assistes contre la violence!
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Gloire m’écrié-je à l’Eternel, qui me délivre de mes ennemis!
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Déjà m’enveloppaient les flots mortels; les torrents de la perdition me faisaient frémir;
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 Dans ma détresse j’invoque le Seigneur, je fais appel à mon Dieu, et de son sanctuaire il entend ma voix, mon cri est monté à ses oreilles.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 Soudain la terre oscille et tremble, les fondements du ciel sont ébranlés, secoués par la colère de Dieu.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Des vapeurs s’exhalent, signe de son courroux; de sa bouche sort un feu dévorant, jaillissent de brûlantes étincelles.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 Il incline les cieux et descend; sous ses pieds, une brume épaisse.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Porté sur les chérubins, il vole, il apparaît sur les ailes du vent.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Il déploie autour de lui les ténèbres comme une tente, des eaux agglomérées, d’opaques nuages.
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 Le seul reflet de sa face allume des flammes ardentes.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Il tonne du haut des cieux, l’Eternel! Le Dieu suprême fait entendre sa voix.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Il lance ses flèches, ils se dispersent; l’éclair, il les frappe de stupeur.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Le lit de l’océan s’est découvert, les fondements de la terre ont été mis à nu, à la voix impérieuse de l’Eternel, au souffle du vent de sa colère.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 Il étend d’en haut sa main, me saisit, me retire du sein des grandes eaux;
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Il me délivre de mon puissant ennemi, de mes adversaires trop forts pour moi.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Ils étaient à l’affût de mes malheurs; mais l’Eternel a été mon appui.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 Il m’a mis au large, m’a sauvé parce qu’il m’aime.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Le Seigneur me traite selon ma droiture, il récompense la pureté de mes mains.
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 C’Est que je suis fidèle aux voies du Seigneur, jamais je n’ai trahi mon Dieu.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Toutes ses lois me sont présentes; ses statuts, je ne m’en écarte point.
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 Attaché à lui sans réserve, je me suis tenu en garde contre mes fautes.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Oui, le Seigneur m’a rémunéré selon ma droiture, selon ma pureté, dont ses yeux sont témoins.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 Tu te montres aimant pour qui t’aime, loyal envers l’homme loyal,
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 Sincère avec les cœurs purs, mais artificieux avec les pervers!
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 Tu viens en aide à un peuple humilié, et sous ton regard tu fais ployer les superbes.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Oui, tu es mon flambeau, Seigneur! L’Eternel illumine mes ténèbres.
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 Soutenu par toi, j’attaque un bataillon; grâce à mon Dieu, j’escalade un rempart.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Dieu puissant! Parfaite est sa voie; la parole du Seigneur est infaillible, il est le bouclier de quiconque espère en lui.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Qui est Dieu, hormis l’Eternel? Qui un rocher tutélaire, si ce n’est notre Dieu?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Ce Dieu est mon rempart invincible; il dégage complètement ma carrière.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Il rend mes pieds agiles comme ceux des biches, et m’installe sur mes hauteurs.
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 Il instruit mes mains aux combats, mes bras à manier l’arc d’airain.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Tu me prêtes le bouclier de ton secours, ta bienveillance fait ma supériorité.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Tu donnes de l’aisance à mes pas, et empêches mes talons de chanceler.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Je poursuis mes ennemis, je les extermine; point de relâche que je ne les aie détruits.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Je les détruis, je les abats, ils ne se relèveront plus; ils gisent désormais à mes pieds!
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 C’Est toi qui m’as armé de vaillance pour la guerre, qui fais plier sous moi mes agresseurs;
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Mes ennemis, tu les fais fuir devant moi, et mes adversaires, pour que j’en fasse justice.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Ils s’adressent, à bout de ressources, à l’Eternel… point de réponse!
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Je les écrase comme la poussière de la terre; comme la fange des rues je les broie et pulvérise.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Tu me fais triompher des factions de mon peuple; tu me réserves pour commander à des nations, des peuplades inconnues deviennent mes tributaires,
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 les fils d’un sol étranger me rendent hommage; au seul bruit de mon nom, ils se soumettent à moi.
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 Les fils de l’étranger perdent courage, ils tremblent au fond de leurs retraites.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Vivant est le Seigneur, et béni mon Rocher! Glorifié, le Dieu puissant qui me protège!
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 O Dieu, c’est toi qui me procures vengeance, qui fais tomber des peuples à mes pieds;
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 Qui m’arraches à mes ennemis, me fais triompher de mes agresseurs et échapper aux hommes de violence.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Je te rends donc grâce, Seigneur, à la face des peuples, et je chante ta gloire;
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 Donjon du salut pour ton roi, bienfaiteur de ton oint David et de sa postérité à jamais!
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
