Cantiques 2

1 Je suis le narcisse de Saron, le lis des vallées.

Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lillie.

2 Comme le lis entre les épines, telle est mon amie entre les filles.

Som en Lillie iblandt Tornene, saa er min Veninde iblandt Døtrene.

3 Comme le pommier entre les arbres de la forêt, tel est mon bien-aimé entre les fils; j’ai pris plaisir à son ombre, et je m’y suis assise; et son fruit est doux à mon palais.

Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.

4 Il m’a fait entrer dans la maison du vin; et sa bannière sur moi, c’est l’amour.

Han fører mig til Vinhuset, og Kærlighed er hans Banner over mig.

5 Soutenez-moi avec des gâteaux de raisins, ranimez-moi avec des pommes; car je suis malade d’amour.

Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed.

6 Sa main gauche est sous ma tête, et sa droite m’embrasse.

Hans venstre Haand er under mit Hoved, og hans højre Haand omfavner mig.

7 Je vous adjure, filles de Jérusalem, par les gazelles ou par les biches des champs, n’éveillez pas, ne réveillez pas [mon] amour, jusqu’à ce qu’elle le veuille.

Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil.

8 La voix de mon bien-aimé! le voici qui vient, sautant sur les montagnes, bondissant sur les collines.

Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene.

9 Mon bien-aimé est semblable à la gazelle, ou au faon des biches. Le voici, il se tient derrière notre mur, il regarde par les fenêtres, il regarde à travers les treillis.

Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret.

10 Mon bien-aimé m’a parlé, et m’a dit: Lève-toi, mon amie, ma belle, et viens!

Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem.

11 Car voici, l’hiver est passé, la pluie a cessé, elle s’en est allée;

Thi se, Vinteren er forbi, Regnen er gaaet over og dragen bort.

12 les fleurs paraissent sur la terre, la saison des chants est arrivée, et la voix de la tourterelle s’entend dans notre pays;

Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land.

13 le figuier embaume ses figues d’hiver, et les vignes en fleur exhalent leur parfum. Lève-toi, mon amie, ma belle, et viens!

Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem!

14 Ma colombe, [qui te tiens] dans les fentes du rocher, dans les cachettes des lieux escarpés, montre-moi ton visage, fais-moi entendre ta voix; car ta voix est douce, et ton visage est agréable.

Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig.

15 – Prenez-nous les renards, les petits renards qui ravagent les vignes, car nos vignes sont en fleur. –

Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster.

16 Mon bien-aimé est à moi, et je suis à lui, qui paît parmi les lis,

Min elskede er min, og jeg er hans, som vogter Hjorden iblandt Lillierne.

17 jusqu’à ce que l’aube se lève et que les ombres fuient. – Tourne-toi; sois semblable, mon bien-aimé, à la gazelle ou au faon des biches sur les montagnes de Béther.

Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vend om, bliv lig, min elskede! med en Raa eller en ung Hjort paa Adskillelsens Bjerge!