Psaumes 95

1 Venez, chantons à haute voix à l’Éternel; poussons des cris de joie vers le rocher de notre salut!

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 Allons au-devant de lui avec la louange, poussons vers lui des cris de joie en [chantant] des psaumes.

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Car l’Éternel est un grand Dieu, et un grand roi par-dessus tous les dieux.

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 Les lieux profonds de la terre sont en sa main, et les sommets des montagnes sont à lui.

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 À lui est la mer, et lui-même l’a faite; et le sec, ses mains l’ont formé.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Venez, adorons et inclinons-nous, agenouillons-nous devant l’Éternel qui nous a faits!

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Car c’est lui qui est notre Dieu; et nous, nous sommes le peuple de sa pâture et les brebis de sa main. Aujourd’hui, si vous entendez sa voix,

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 N’endurcissez pas votre cœur comme à Meriba, comme au jour de Massa, dans le désert,

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 Où vos pères m’ont tenté, éprouvé, et ont vu mes œuvres.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Quarante ans j’ai eu cette génération en dégoût, et j’ai dit: C’est un peuple dont le cœur s’égare, et ils n’ont point connu mes voies,

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 De sorte que j’ai juré dans ma colère: S’ils entrent dans mon repos!

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!