< Psaumes 91 >
1 Celui qui habite dans la [demeure] secrète du Très-haut logera à l’ombre du Tout-puissant.
Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 J’ai dit de l’Éternel: Il est ma confiance et mon lieu fort; il est mon Dieu, je me confierai en lui.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3 Car il te délivrera du piège de l’oiseleur, de la peste calamiteuse.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 Il te couvrira de ses plumes, et sous ses ailes tu auras un refuge; sa vérité sera ton bouclier et ta rondache.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Tu n’auras pas peur des frayeurs de la nuit, ni de la flèche qui vole de jour,
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6 Ni de la peste qui marche dans les ténèbres, ni de la destruction qui dévaste en plein midi.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Il en tombera mille à ton côté, et dix mille à ta droite; – toi, tu ne seras pas atteint.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8 Seulement tu contempleras de tes yeux, et tu verras la récompense des méchants.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 Parce que toi tu as mis l’Éternel, mon refuge, le Très-haut, pour ta demeure,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 Aucun mal ne t’arrivera, et aucune plaie n’approchera de ta tente;
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 Car il commandera à ses anges à ton sujet, de te garder en toutes tes voies:
thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12 Ils te porteront sur leurs mains, de peur que tu ne heurtes ton pied contre une pierre.
de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13 Tu marcheras sur le lion et sur l’aspic, tu fouleras le lionceau et le dragon.
du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14 Parce qu’il a mis son affection sur moi, je le délivrerai; je le mettrai en une haute retraite, parce qu’il a connu mon nom.
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 Il m’invoquera, et je lui répondrai; dans la détresse je serai avec lui; je le délivrerai et le glorifierai.
kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16 Je le rassasierai de longs jours, et je lui ferai voir mon salut.
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"