Psaumes 89
1 Instruction d’Éthan, l’Ezrakhite. Je chanterai à toujours les bontés de l’Éternel; de génération en génération je ferai connaître de ma bouche ta fidélité.
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 Car j’ai dit: La bonté sera édifiée pour toujours; dans les cieux mêmes tu établiras ta fidélité.
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 J’ai fait alliance avec mon élu, j’ai juré à David, mon serviteur:
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 J’établirai ta semence pour toujours, et j’édifierai ton trône de génération en génération. (Sélah)
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 Et les cieux célébreront tes merveilles, ô Éternel! oui, ta fidélité, dans la congrégation des saints.
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 Car qui, dans les nues, peut être comparé à l’Éternel? Qui, parmi les fils des forts, est semblable à l’Éternel?
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 Dieu est extrêmement redoutable dans l’assemblée des saints, et terrible au milieu de tous ceux qui l’entourent.
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Éternel, Dieu des armées, qui est comme toi, puissant Jah? Et ta fidélité est tout autour de toi.
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 Toi, tu domines l’orgueil de la mer; quand ses flots se soulèvent, toi tu les apaises.
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 Toi, tu as abattu Rahab comme un homme tué; par le bras de ta force tu as dispersé tes ennemis.
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 À toi les cieux, et à toi la terre; le monde et tout ce qu’il contient, toi tu l’as fondé.
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 Le nord et le midi, toi tu les as créés; le Thabor et l’Hermon exultent en ton nom.
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 À toi est le bras de puissance; ta main est forte; ta droite est haut élevée.
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 La justice et le jugement sont les bases de ton trône; la bonté et la vérité marchent devant ta face.
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 Bienheureux le peuple qui connaît le cri de joie! Ils marchent, ô Éternel! à la lumière de ta face.
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 Ils s’égaient en ton nom tout le jour, et sont haut élevés par ta justice.
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 Car tu es la gloire de leur force; et dans ton bon plaisir notre corne sera haut élevée.
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 Car l’Éternel est notre bouclier, et le Saint d’Israël, notre roi.
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 Alors tu parlas en vision de ton saint, et tu dis: J’ai placé du secours sur un homme puissant, j’ai haut élevé un élu d’entre le peuple.
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 J’ai trouvé David, mon serviteur; je l’ai oint de mon huile sainte;
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 Ma main sera fermement avec lui, et mon bras le fortifiera;
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 L’ennemi ne le pressurera pas et le fils d’iniquité ne l’affligera pas;
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 J’abattrai ses adversaires devant sa face, et je frapperai ceux qui le haïssent;
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 Et ma fidélité et ma bonté seront avec lui, et, par mon nom, sa corne sera élevée.
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 Et j’ai mis sa main à la mer, et sa droite dans les fleuves.
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 Lui me criera: Tu es mon père, mon Dieu, et le rocher de mon salut.
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Aussi moi, je ferai de lui le premier-né, le plus élevé des rois de la terre.
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 Je lui garderai ma bonté à toujours, et mon alliance lui sera assurée.
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 Et je ferai subsister sa semence à perpétuité, et son trône comme les jours des cieux.
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 Si ses fils abandonnent ma loi et ne marchent pas dans mes ordonnances,
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 S’ils violent mes statuts et ne gardent pas mes commandements,
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 Je visiterai leur transgression avec la verge, et leur iniquité avec des coups;
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 Mais je ne retirerai pas de lui ma bonté, et je ne démentirai pas ma fidélité;
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 Je ne violerai point mon alliance, et je ne changerai pas ce qui est sorti de mes lèvres.
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 J’ai une fois juré par ma sainteté, si [jamais] je mens à David!
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 Sa semence sera à toujours, et son trône comme le soleil devant moi.
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 Comme la lune, il sera affermi pour toujours; et le témoin dans les nues en est ferme. (Sélah)
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 Mais tu l’as rejeté et tu l’as méprisé, tu as été courroucé contre ton oint.
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 Tu as répudié l’alliance de ton serviteur, tu as profané sa couronne jusqu’en terre;
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 Tu as rompu toutes ses clôtures, tu as mis en ruine ses forteresses:
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 Tous ceux qui passent le pillent; il est en opprobre à ses voisins.
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 Tu as élevé la droite de ses adversaires, tu as réjoui tous ses ennemis;
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 Tu as retourné le tranchant de son épée, et tu ne l’as pas soutenu dans la bataille.
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 Tu as fait cesser son éclat, et tu as jeté par terre son trône;
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 Tu as abrégé les jours de sa jeunesse, tu l’as couvert de honte. (Sélah)
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 Jusques à quand, ô Éternel, te cacheras-tu à toujours, [et] ta fureur brûlera-t-elle comme un feu?
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 Souviens-toi, quant à moi, de ce qu’est la vie: pourquoi as-tu créé tous les fils des hommes [pour n’être que] vanité?
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 Qui est l’homme qui vit et qui ne verra pas la mort, – qui sauvera son âme de la main du shéol? (Sélah) (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 Où sont, Seigneur, tes premières bontés, que tu as jurées à David dans ta fidélité?
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 Souviens-toi, Seigneur, de l’opprobre de tes serviteurs, – je porte dans mon sein [celui de] tous les grands peuples, –
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 [L’opprobre] dont tes ennemis couvrent, ô Éternel, dont ils couvrent les pas de ton oint.
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 Béni soit l’Éternel pour toujours! Amen, oui, amen!
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.
