< Psaumes 81 >
1 Au chef de musique. Sur Guitthith. D’Asaph. Chantez joyeusement à Dieu, notre force; poussez des cris de joie vers le Dieu de Jacob.
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Entonnez le cantique, et faites résonner le tambourin, la harpe agréable, avec le luth.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Sonnez de la trompette à la nouvelle lune, au temps fixé, au jour de notre fête;
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Car c’est un statut pour Israël, une ordonnance du Dieu de Jacob:
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Il l’établit comme un témoignage en Joseph, lorsqu’il sortit à travers le pays d’Égypte, où j’entendis une langue que je ne connaissais pas.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 J’ai retiré son épaule de dessous le fardeau, ses mains ont été déchargées des corbeilles.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Dans la détresse tu as crié, et je t’ai délivré; je t’ai répondu du lieu secret du tonnerre; je t’ai éprouvé auprès des eaux de Meriba. (Sélah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Écoute, mon peuple, et je témoignerai au milieu de toi; Israël, oh! si tu voulais m’écouter!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Il n’y aura point au milieu de toi de dieu étranger, et tu ne te prosterneras pas devant un dieu de l’étranger.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Moi, je suis l’Éternel, ton Dieu, qui t’ai fait monter du pays d’Égypte; ouvre ta bouche toute grande, et je la remplirai.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Mais mon peuple n’a pas écouté ma voix, et Israël n’a pas voulu de moi.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Alors je les ai abandonnés à l’obstination de leur cœur: ils ont marché selon leurs conseils.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Oh! si mon peuple m’avait écouté! si Israël avait marché dans mes voies!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 J’aurais bientôt subjugué leurs ennemis, et tourné ma main contre leurs adversaires.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Ceux qui haïssent l’Éternel se seraient soumis à lui; et leur temps, à eux, aurait été à toujours;
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Et il les aurait nourris de la moelle du froment, et je t’aurais rassasié du miel du rocher.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.