Psaumes 71

1 En toi, Éternel! j’ai mis ma confiance: que je ne sois jamais confus!

HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

2 Dans ta justice, délivre-moi et fais que j’échappe; incline ton oreille vers moi et sauve-moi.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

3 Sois pour moi un rocher d’habitation, afin que j’y entre continuellement; tu as donné commandement de me sauver, car tu es mon rocher et mon lieu fort.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

4 Mon Dieu! fais-moi échapper de la main du méchant, de la main de l’injuste et de l’oppresseur.

Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

5 Car toi tu es mon attente, Seigneur Éternel! ma confiance dès ma jeunesse.

thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

6 Je me suis appuyé sur toi dès le ventre; c’est toi qui m’as tiré hors des entrailles de ma mère: tu es le sujet continuel de ma louange.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

7 Je suis pour plusieurs comme un prodige; mais toi, tu es mon fort refuge.

For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

8 Ma bouche est pleine de ta louange [et] de ta magnificence, tout le jour.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

9 Ne me rejette pas au temps de [ma] vieillesse; ne m’abandonne pas quand ma force est consumée.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

10 Car mes ennemis parlent contre moi, et ceux qui guettent mon âme consultent ensemble,

thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

11 Disant: Dieu l’a abandonné; poursuivez-le et saisissez-le, car il n’y a personne qui le délivre.

»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

12 Ô Dieu! ne te tiens pas loin de moi; mon Dieu, hâte-toi de me secourir!

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

13 Qu’ils soient honteux, qu’ils soient consumés, ceux qui sont ennemis de mon âme; qu’ils soient couverts d’opprobre et de confusion, ceux qui cherchent mon malheur.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

14 Mais moi, j’attendrai continuellement, et je redirai sans cesse toutes tes louanges.

Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

15 Ma bouche racontera tout le jour ta justice [et] ton salut, car je n’en connais pas l’énumération.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

16 J’irai dans la puissance du Seigneur Éternel; je ferai mention de ta justice, de la tienne seule.

Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

17 Ô Dieu! tu m’as enseigné dès ma jeunesse; et jusqu’ici j’ai annoncé tes merveilles.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

18 Et aussi, jusqu’à la vieillesse et aux cheveux blancs, ô Dieu! ne m’abandonne pas, jusqu’à ce que j’annonce ton bras à [cette] génération, ta puissance à tous ceux qui viendront.

Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

19 Et ta justice, ô Dieu! est haut élevée. Toi qui as fait de grandes choses, ô Dieu! qui est comme toi?

Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

20 Toi qui nous as fait voir de nombreuses et amères détresses, tu nous redonneras la vie, et tu nous feras remonter hors des profondeurs de la terre.

Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

21 Tu multiplieras ma grandeur, et tu te tourneras, tu me consoleras.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

22 Aussi, mon Dieu, je te célébrerai avec le luth, [je louerai] ta vérité; je chanterai tes louanges avec la harpe, ô Saint d’Israël!

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

23 Mes lèvres, et mon âme, que tu as rachetée, exulteront quand je chanterai tes louanges.

juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

24 Ma langue aussi redira tout le jour ta justice; car ils seront honteux, car ils seront confondus, ceux qui cherchent mon malheur.

ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.