Psaumes 69
1 Au chef de musique. Sur Shoshannim. De David. Sauve-moi, ô Dieu! car les eaux [me] sont entrées jusque dans l’âme.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Je suis enfoncé dans une boue profonde, et il n’y a pas où prendre pied; je suis entré dans la profondeur des eaux, et le courant me submerge.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Je suis las de crier; mon gosier est desséché; mes yeux se consument, pendant que j’attends mon Dieu.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Ceux qui me haïssent sans cause sont plus nombreux que les cheveux de ma tête; ceux qui voudraient me perdre, qui sont à tort mes ennemis, sont puissants; ce que je n’avais pas ravi, je l’ai alors rendu.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 Ô Dieu! tu connais ma folie, et mes fautes ne te sont pas cachées.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Que ceux qui s’attendent à toi ne soient pas rendus honteux à cause de moi, Seigneur, Éternel des armées! Que ceux qui te cherchent ne soient pas rendus confus à cause de moi, ô Dieu d’Israël!
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Car à cause de toi j’ai porté l’opprobre, la confusion a couvert mon visage.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Je suis devenu un étranger à mes frères, et un inconnu aux fils de ma mère;
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Car le zèle de ta maison m’a dévoré, et les outrages de ceux qui t’outragent sont tombés sur moi.
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Et j’ai pleuré, mon âme était dans le jeûne; et cela m’a été en opprobre.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 J’ai pris aussi un sac pour mon vêtement, et je leur suis devenu un proverbe.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Ceux qui sont assis dans la porte parlent contre moi, et je sers de chanson aux buveurs.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Mais, pour moi, ma prière s’adresse à toi, Éternel, en un temps agréé. – Ô Dieu! selon la grandeur de ta bonté, réponds-moi selon la vérité de ton salut.
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Délivre-moi du bourbier, et que je n’y enfonce point; que je sois délivré de ceux qui me haïssent et des profondeurs des eaux.
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Que le courant des eaux ne me submerge pas, et que la profondeur ne m’engloutisse pas, et que le puits ne ferme pas sa gueule sur moi.
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Réponds-moi, ô Éternel! car ta gratuité est bonne; selon la grandeur de tes compassions, tourne-toi vers moi;
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Et ne cache pas ta face de ton serviteur, car je suis en détresse. Hâte-toi, réponds-moi.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Approche-toi de mon âme, sois son rédempteur; rachète-moi à cause de mes ennemis.
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Toi, tu connais mon opprobre, et ma honte, et ma confusion: tous mes adversaires sont devant toi.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 L’opprobre m’a brisé le cœur, et je suis accablé; et j’ai attendu que [quelqu’un] ait compassion [de moi], mais il n’y a eu personne, … et des consolateurs, mais je n’en ai pas trouvé.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Ils ont mis du fiel dans ma nourriture, et, dans ma soif, ils m’ont abreuvé de vinaigre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Que leur table soit un piège devant eux, et que ce qui tend à la prospérité leur soit un filet;
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Que leurs yeux soient obscurcis de sorte qu’ils ne voient pas, et fais continuellement chanceler leurs reins.
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Répands sur eux ton indignation, et que l’ardeur de ta colère les atteigne.
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Que leur demeure soit désolée, qu’il n’y ait personne qui habite dans leurs tentes.
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Car ils persécutent celui que toi tu as frappé, et parlent pour la douleur de ceux que tu as blessés.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Mets iniquité sur leur iniquité, et qu’ils n’entrent pas en ta justice;
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Qu’ils soient effacés du livre de vie, et qu’ils ne soient pas inscrits avec les justes.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Mais pour moi, je suis affligé et dans la douleur: que ton salut, ô Dieu, m’élève en un lieu de sûreté!
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Je louerai le nom de Dieu dans un cantique, et je le magnifierai par ma louange;
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Et cela plaira plus à l’Éternel qu’un taureau, un bœuf qui a des cornes et l’ongle divisé.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Les débonnaires le verront, ils se réjouiront; vous qui cherchez Dieu, votre cœur vivra.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Car l’Éternel écoute les pauvres, et ne méprise pas ses prisonniers.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Les cieux et la terre le loueront, les mers et tout ce qui se meut en elles.
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Car Dieu sauvera Sion, et bâtira les villes de Juda; et on y habitera, et on la possédera;
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 Et la semence de ses serviteurs l’héritera, et ceux qui aiment son nom y demeureront.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
