< Psaumes 63 >

1 Psaume de David; quand il était dans le désert de Juda. Ô Dieu! tu es mon Dieu; je te cherche au point du jour; mon âme a soif de toi, ma chair languit après toi, dans une terre aride et altérée, sans eau,
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Pour voir ta force et ta gloire, comme je t’ai contemplé dans le lieu saint.
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Car ta bonté est meilleure que la vie; mes lèvres te loueront.
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Ainsi je te bénirai durant ma vie, j’élèverai mes mains en ton nom.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Mon âme est rassasiée comme de moelle et de graisse, et ma bouche [te] louera avec des lèvres qui chantent de joie.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Quand je me souviens de toi sur mon lit, je médite de toi durant les veilles de la nuit;
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Car tu as été mon secours, et à l’ombre de tes ailes je chanterai de joie.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Mon âme s’attache à toi pour te suivre, ta droite me soutient.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Mais ceux qui cherchent ma vie pour sa ruine entreront dans les parties inférieures de la terre;
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 On les livrera à la puissance de l’épée, ils seront la portion des renards.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Mais le roi se réjouira en Dieu, [et] quiconque jure par lui se glorifiera; car la bouche de ceux qui parlent faussement sera fermée.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.

< Psaumes 63 >