Psaumes 56

1 Au chef de musique. Sur Jonath-Élem-Rekhokim. De David. Mictam; quand les Philistins le prirent dans Gath. Use de grâce envers moi, ô Dieu! car l’homme voudrait m’engloutir; me faisant la guerre tout le jour, il m’opprime.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

2 Mes ennemis voudraient tout le jour m’engloutir; car il y en a beaucoup qui me font la guerre, avec hauteur.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

3 Au jour où je craindrai, je me confierai en toi.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

4 En Dieu, je louerai sa parole; en Dieu je me confie: je ne craindrai pas; que me fera la chair?

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

5 Tout le jour ils tordent mes paroles; toutes leurs pensées sont contre moi en mal.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

6 Ils s’assemblent, ils se cachent, ils observent mes pas, car ils guettent mon âme.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

7 Échapperont-ils par l’iniquité? Dans ta colère, ô Dieu, précipite les peuples!

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

8 Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

9 Alors mes ennemis retourneront en arrière, au jour où je crierai; je sais cela, car Dieu est pour moi.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

10 En Dieu, je louerai sa parole; en l’Éternel, je louerai sa parole.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

11 En Dieu je me confie: je ne craindrai pas; que me fera l’homme?

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

12 Les vœux que je t’ai faits sont sur moi, ô Dieu! je te rendrai des louanges.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

13 Car tu as délivré mon âme de la mort: [ne garderais-tu] pas mes pieds de broncher, pour que je marche devant Dieu dans la lumière des vivants?

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.