Psaumes 51
1 Au chef de musique. Psaume de David; lorsque Nathan le prophète vint à lui, après qu’il fut entré vers Bath-Shéba. Use de grâce envers moi, ô Dieu! selon ta bonté; selon la grandeur de tes compassions, efface mes transgressions.
Til Sangmesteren; en Psalme af David,
2 Lave-moi pleinement de mon iniquité, et purifie-moi de mon péché.
der Profeten Nathan var kommen til ham, efter at han var gaaet ind til Bathseba.
3 Car je connais mes transgressions, et mon péché est continuellement devant moi.
Gud! vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed.
4 Contre toi, contre toi seul, j’ai péché, et j’ai fait ce qui est mauvais à tes yeux; afin que tu sois justifié quand tu parles, trouvé pur quand tu juges.
To mig vel af min Misgerning og rens mig Ira min Synd;
5 Voici, j’ai été enfanté dans l’iniquité, et dans le péché ma mère m’a conçu.
thi mine Overtrædelser kender jeg, og min Synd er altid for mig.
6 Voici, tu veux la vérité dans l’homme intérieur, et tu me feras comprendre la sagesse dans le secret [de mon cœur].
Imod dig, imod dig alene har jeg syndet og gjort det onde for dine Øjne, paa det du skal være retfærdig, naar du taler, være ren, naar du dømmer.
7 Purifie-moi du péché avec de l’hysope, et je serai pur; lave-moi, et je serai plus blanc que la neige.
Se, jeg er født i Skyld, og min Moder har undfanget mig i Synd.
8 Fais-moi entendre l’allégresse et la joie, afin que les os que tu as brisés se réjouissent.
Se, til Sandhed i det inderste Hjerte har du Lyst; Visdommen i Hjertedybet lære du mig!
9 Cache ta face de mes péchés, et efface toutes mes iniquités.
Rens mig fra Synd med Isop, saa jeg bliver ren; to mig, saa jeg bliver hvidere end Sne.
10 Crée-moi un cœur pur, ô Dieu! et renouvelle au-dedans de moi un esprit droit.
Lad mig høre Fryd og Glæde; lad de Ben fryde sig, som du har sønderstødt.
11 Ne me renvoie pas de devant ta face, et ne m’ôte pas l’esprit de ta sainteté.
Skjul dit Ansigt for mine Synder og udslet alle mine Misgerninger!
12 Rends-moi la joie de ton salut, et qu’un esprit de franche volonté me soutienne.
Gud! skab mig et rent Hjerte og forny en stadig Aand inden i mig.
13 J’enseignerai tes voies aux transgresseurs, et des pécheurs se retourneront vers toi.
Bortkast mig ikke fra dit Ansigt og tag ikke din Helligaand fra mig!
14 Délivre-moi de la coulpe du sang, ô Dieu, Dieu de mon salut! Ma langue chantera hautement ta justice.
Giv mig igen at glædes over din Frelse og ophold mig med en villig Aand!
15 Seigneur, ouvre mes lèvres, et ma bouche annoncera ta louange.
Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skulle omvende sig til dig.
16 Car tu ne prends pas plaisir aux sacrifices, autrement j’en donnerais; l’holocauste ne t’est point agréable:
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud! saa skal min Tunge synge med Fryd om din Retfærdighed.
17 Les sacrifices de Dieu sont un esprit brisé. Ô Dieu! tu ne mépriseras pas un cœur brisé et humilié.
Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgøre din Pris.
18 Fais du bien, dans ta faveur, à Sion; bâtis les murs de Jérusalem.
Thi du har ikke Lyst til Slagtoffer, ellers vilde jeg give dig det; til Brændoffer har du ikke Behagelighed.
19 Alors tu prendras plaisir aux sacrifices de justice, à l’holocauste et au sacrifice [qu’on brûle] tout entier; alors on offrira des taureaux sur ton autel.
Ofre for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt og sønderstødt Hjerte skal du, o Gud! ikke foragte. Gør vel imod Zion efter din Velbehagelighed, byg Jerusalems Mure, da vil du have Lyst til Retfærdigheds Ofre, Brændofre og Helofre; da skulle de ofre Øksne paa dit Alter.
