Psaumes 49
1 Au chef de musique. Des fils de Coré. Psaume. Vous, tous les peuples, entendez ceci; vous, tous les habitants du monde, prêtez l’oreille;
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!
2 Fils des gens du commun, et fils des grands, le riche et le pauvre pareillement:
baade ringe og høje, rige og fattige til Hobe!
3 Ma bouche dira des paroles de sagesse, et la méditation de mon cœur sera [pleine] d’intelligence;
Min Mund udtaler Visdom og mit Hjertes Betænkning Forstand.
4 Je prêterai l’oreille au discours sentencieux, j’exposerai mon énigme sur la harpe.
Jeg vil bøje mit Øre til Ordsprog; jeg vil udlægge min mørke Tale til Harpe.
5 Pourquoi craindrais-je au mauvais jour, quand l’iniquité de ceux qui me talonnent m’enveloppe?
Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, naar mine Efterstræberes Ondskab omgiver mig,
6 Ils se confient en leurs biens et se glorifient en l’abondance de leurs richesses…
de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom?
7 Un homme ne pourra en aucune manière racheter son frère, ni donner à Dieu sa rançon,
Ingen Mand kan dog udløse en Broder, han kan ikke give Gud Løsepenge for ham.
8 (Car précieux est le rachat de leur âme, et il faut qu’il y renonce à jamais, )
Thi deres Sjæls Genløsning vil koste meget og maa i Evighed opgives,
9 Afin qu’il vive encore, à toujours, [et] qu’il ne voie pas la fosse.
saa at han skulde kunne leve hen bestandig uden at se Graven.
10 Car il voit que les sages meurent, que le sot et l’insensé périssent pareillement et laissent leurs biens à d’autres.
Thi den vil han faa at se; de vise dø, Daaren og den ufornuftige omkomme tilsammen, og de efterlade deres Gods til andre.
11 Leur [pensée] intérieure est que leurs maisons durent à toujours, et leurs demeures de génération en génération; ils appellent les terres de leur propre nom.
Deres inderste Tanker ere, at deres Huse skulle staa evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt, de kalde deres Jorder op efter deres Navn.
12 Pourtant l’homme qui est en honneur ne dure pas; il est semblable aux bêtes qui périssent.
Dog har et Menneske, som er i Værdighed, ikke Bestand; han bliver lig Dyrene, som udryddes.
13 Ce chemin qu’ils tiennent est leur folie; mais ceux qui viennent après eux prennent plaisir aux propos de leur bouche. (Sélah)
Saa gaar det dem, som ere fulde af Selvtillid; dog love deres Efterkommere det med deres Mund. (Sela)
14 Ils gisent dans le shéol comme des brebis: la mort se repaît d’eux, et au matin les hommes droits domineront sur eux; et leur beauté va se consumer dans le shéol, sans qu’ils aient plus de demeure. (Sheol h7585)
De lægge sig i Dødsriget som Faar, Døden skal fortære dem og de oprigtige skulle regere over dem, naar Morgenen oprinder; og Dødsriget skal afslide deres Skikkelse, saa at den ingen Bolig har mere. (Sheol h7585)
Men Gud skal forløse min Sjæl af Dødsrigets Vold, thi han antager mig. (Sela) (Sheol h7585)
16 Ne crains pas quand un homme s’enrichit, quand la gloire de sa maison s’accroît;
Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Hus's Herlighed bliver stor;
17 Car, lorsqu’il mourra, il n’emportera rien; sa gloire ne descendra pas après lui,
thi han skal slet intet tage med sig, naar han dør, hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
18 Quoique pendant sa vie il bénisse son âme (et on te louera, si tu te fais du bien),
Skønt han velsigner sin Sjæl, medens han lever, og man priser ham, fordi han gør sig til gode:
19 Il s’en ira jusqu’à la génération de ses pères: ils ne verront jamais la lumière.
Saa skal han dog komme til sine Fædres Slægt; i Evighed se de ikke Lyset.
20 L’homme qui est en honneur et n’a point d’intelligence, est comme les bêtes qui périssent.
Et Menneske, som er i Værdighed og ikke har Forstand, han bliver lig Dyrene, som udryddes.
