Psaumes 36

1 Au chef de musique. Du serviteur de l’Éternel. De David. La transgression du méchant dit, au-dedans de mon cœur, qu’il n’y a point de crainte de Dieu devant ses yeux.

Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.

2 Car il se flatte à ses propres yeux quand son iniquité se présente pour être haïe.

Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.

3 Les paroles de sa bouche sont iniquité et tromperie; il s’est désisté d’être sage, de faire le bien.

Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.

4 Il médite la vanité sur son lit; il se tient sur un chemin qui n’est pas bon; il n’a point en horreur le mal.

Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.

5 Éternel, ta bonté est dans les cieux, ta fidélité [atteint] jusqu’aux nues.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

6 Ta justice est comme de hautes montagnes; tes jugements sont un grand abîme. Éternel, tu sauves l’homme et la bête.

Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

7 Combien est précieuse ta bonté, ô Dieu! Aussi les fils des hommes se réfugient sous l’ombre de tes ailes.

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

8 Ils seront abondamment rassasiés de la graisse de ta maison, et tu les abreuveras au fleuve de tes délices;

Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

9 Car par-devers toi est la source de la vie, en ta lumière nous verrons la lumière.

De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

10 Continue ta bonté à ceux qui te connaissent, et ta justice à ceux qui sont droits de cœur.

Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.

11 Que le pied de l’orgueil ne m’atteigne pas, et que la main des méchants ne me chasse pas loin.

Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.

12 Là sont tombés les ouvriers d’iniquité; ils ont été renversés, et n’ont pu se relever.

Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.