Psaumes 34
1 De David, quand il dissimula sa raison devant Abimélec, qui le chassa, et il s’en alla. Je bénirai l’Éternel en tout temps; sa louange sera continuellement dans ma bouche.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mon âme se glorifiera en l’Éternel; les débonnaires l’entendront, et se réjouiront.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Magnifiez l’Éternel avec moi, et exaltons ensemble son nom.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 J’ai cherché l’Éternel; et il m’a répondu, et m’a délivré de toutes mes frayeurs.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Ils ont regardé vers lui, et ils ont été illuminés, et leurs faces n’ont pas été confuses.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Cet affligé a crié; et l’Éternel l’a entendu, et l’a sauvé de toutes ses détresses.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 L’ange de l’Éternel campe autour de ceux qui le craignent, et les délivre.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Goûtez et voyez que l’Éternel est bon! Bienheureux l’homme qui se confie en lui!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Craignez l’Éternel, vous ses saints; car rien ne manque à ceux qui le craignent.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Les lionceaux souffrent disette, et ont faim; mais ceux qui cherchent l’Éternel ne manquent d’aucun bien.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Venez, fils, écoutez-moi: je vous enseignerai la crainte de l’Éternel.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Qui est l’homme qui prenne plaisir à la vie [et] qui aime les jours pour voir du bien?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Garde ta langue du mal, et tes lèvres de proférer la tromperie;
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Retire-toi du mal, et fais le bien; cherche la paix, et poursuis-la.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Les yeux de l’Éternel [regardent] vers les justes, et ses oreilles sont [ouvertes] à leur cri.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 La face de l’Éternel est contre ceux qui font le mal, pour retrancher de la terre leur mémoire.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 [Les justes] crient, et l’Éternel entend, et il les délivre de toutes leurs détresses.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 L’Éternel est près de ceux qui ont le cœur brisé, et il sauve ceux qui ont l’esprit abattu.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Les maux du juste sont en grand nombre; mais l’Éternel le délivre de tous:
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Il garde tous ses os, pas un d’eux n’est cassé.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Le mal fera mourir le méchant; et ceux qui haïssent le juste en porteront la peine.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 L’Éternel rachète l’âme de ses serviteurs; et aucun de ceux qui se confient en lui ne sera tenu pour coupable.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
