Psaumes 22

1 Au chef de musique. Sur Ajéleth-Hashakhar. Psaume de David. Mon Dieu! mon Dieu! pourquoi m’as-tu abandonné, [te tenant] loin de mon salut, – des paroles de mon rugissement?

Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind”; en Psalme af David.

2 Mon Dieu! je crie de jour, mais tu ne réponds point; et de nuit, et il n’y a point de repos pour moi.

Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

3 Et toi, tu es saint, toi qui habites [au milieu des] louanges d’Israël.

Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

4 Nos pères se sont confiés en toi; ils se sont confiés, et tu les as délivrés.

Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

5 Ils ont crié vers toi, et ils ont été sauvés; ils se sont confiés en toi, et ils n’ont point été confus.

Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

6 Mais moi, je suis un ver, et non point un homme; l’opprobre des hommes, et le méprisé du peuple.

Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

7 Tous ceux qui me voient se moquent de moi; ils ouvrent la bouche, ils hochent la tête:

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

8 Il se confie à l’Éternel: qu’il le fasse échapper, qu’il le délivre, car il prend son plaisir en lui!

Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

9 Mais c’est toi qui m’as tiré du sein [qui m’a porté]; tu m’as donné confiance sur les mamelles de ma mère.

„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham”!

10 C’est à toi que je fus remis dès la matrice; tu es mon Dieu dès le ventre de ma mère.

Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

11 Ne te tiens pas loin de moi, car la détresse est proche, car il n’y a personne qui secoure.

Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

12 Beaucoup de taureaux m’ont environné, des puissants de Basan m’ont entouré;

Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

13 Ils ouvrent leur gueule contre moi, comme un lion déchirant et rugissant.

Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

14 Je suis répandu comme de l’eau, et tous mes os se déjoignent; mon cœur est comme de la cire, il est fondu au-dedans de mes entrailles.

De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

15 Ma vigueur est desséchée comme un têt, et ma langue est attachée à mon palais; et tu m’as mis dans la poussière de la mort.

Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

16 Car des chiens m’ont environné, une assemblée de méchants m’a entouré; ils ont percé mes mains et mes pieds;

Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

17 Je compterais tous mes os. Ils me contemplent, ils me regardent;

Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18 Ils partagent entre eux mes vêtements, et sur ma robe ils jettent le sort.

Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19 Et toi, Éternel! ne te tiens pas loin; ma Force! hâte-toi de me secourir.

De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20 Délivre mon âme de l’épée, mon unique de la patte du chien.

Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21 Sauve-moi de la gueule du lion. Tu m’as répondu d’entre les cornes des buffles.

Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22 J’annoncerai ton nom à mes frères, je te louerai au milieu de la congrégation.

Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23 Vous qui craignez l’Éternel, louez-le; toute la semence de Jacob, glorifiez-le; et révérez-le, vous, toute la semence d’Israël;

Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

24 Car il n’a pas méprisé ni rejeté l’affliction de l’affligé, et n’a point caché sa face de lui; mais, quand il a crié vers lui, il l’a écouté.

I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25 De toi [vient] ma louange dans la grande congrégation. Je paierai mes vœux devant ceux qui le craignent.

Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26 Les débonnaires mangeront et seront rassasiés; ceux qui cherchent l’Éternel le loueront; votre cœur vivra à toujours.

Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27 Tous les bouts de la terre se souviendront, et ils se tourneront vers l’Éternel, et toutes les familles des nations se prosterneront devant toi.

De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28 Car le royaume est à l’Éternel, et il domine au milieu des nations.

Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29 Tous les gras de la terre mangeront et se prosterneront: devant lui se courberont tous ceux qui descendent dans la poussière, et celui qui ne peut faire vivre son âme.

Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30 Une semence le servira; elle sera comptée au Seigneur comme une génération.

Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

31 Ils viendront et raconteront sa justice à un peuple qui naîtra, … qu’il a fait [ces choses].

Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.