Psaumes 141
1 Psaume de David. Éternel! je t’ai invoqué; hâte-toi vers moi. Prête l’oreille à ma voix, quand je crie à toi.
Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2 Que ma prière vienne devant toi comme l’encens, l’élévation de mes mains comme l’offrande du soir!
Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
3 Mets, ô Éternel! une garde à ma bouche, veille sur l’entrée de mes lèvres.
Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
4 N’incline mon cœur à aucune chose mauvaise, pour pratiquer de méchantes actions avec des hommes qui sont des ouvriers d’iniquité; et que je ne mange pas de leurs délices.
Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
5 Que le juste me frappe, c’est une faveur; qu’il me reprenne, c’est une huile excellente; ma tête ne la refusera pas, car ma prière sera encore là dans leurs calamités.
Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
6 Que leurs juges soient précipités des rochers, alors ils entendront mes paroles, car elles sont douces.
Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
7 Nos os sont dispersés à la gueule du shéol, comme quand on coupe et qu’on fend [du bois] sur la terre. (Sheol h7585)
Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
8 Car, ô Éternel, Seigneur! mes yeux sont sur toi, je me confie en toi; n’abandonne pas mon âme.
Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
9 Garde-moi du piège qu’ils m’ont tendu, et des lacets des ouvriers d’iniquité.
Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
10 Que les méchants tombent dans leurs propres filets, tandis que moi je passe outre.
Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.
