Psaumes 139
1 Au chef de musique. De David. Psaume. Éternel! tu m’as sondé, et tu m’as connu.
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Tu connais quand je m’assieds et quand je me lève, tu discernes de loin ma pensée;
Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Tu connais mon sentier et mon coucher, et tu es au fait de toutes mes voies.
du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Car la parole n’est pas encore sur ma langue, que voilà, ô Éternel! tu la connais tout entière.
Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Tu me tiens serré par-derrière et par-devant, et tu as mis ta main sur moi, …
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
6 Connaissance trop merveilleuse pour moi, si élevée que je n’y puis [atteindre]!
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Où irai-je loin de ton Esprit? et où fuirai-je loin de ta face?
Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
9 Si je prends les ailes de l’aube du jour, si je fais ma demeure au bout de la mer,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 Là aussi ta main me conduira et ta droite me saisira.
da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Et si je dis: Au moins les ténèbres m’envelopperont, – alors la nuit est lumière autour de moi.
Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
12 Les ténèbres même ne sont pas obscures pour [me] cacher à toi, et la nuit resplendit comme le jour, l’obscurité est comme la lumière.
så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Car tu as possédé mes reins, tu m’as tissé dans le ventre de ma mère.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Je te célébrerai de ce que j’ai été fait d’une étrange et admirable manière. Tes œuvres sont merveilleuses, et mon âme le sait très bien.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Mes os ne t’ont point été cachés lorsque j’ai été fait dans le secret, façonné comme une broderie dans les lieux bas de la terre.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Tes yeux ont vu ma substance informe, et dans ton livre [mes membres] étaient tous écrits; de jour en jour ils se formaient, lorsqu’il n’y en avait [encore] aucun.
som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Combien me sont précieuses tes pensées, ô Dieu! combien en est grande la somme!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Si je veux les compter, elles sont plus nombreuses que le sable. Si je me réveille, je suis encore avec toi.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
19 Ô Dieu! si tu voulais tuer le méchant! Et vous, hommes de sang, retirez-vous de moi; …
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Eux qui parlent contre toi astucieusement, qui prennent [ton nom] en vain, tes ennemis!
de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 N’ai-je pas en haine, ô Éternel, ceux qui te haïssent? et n’ai-je pas en horreur ceux qui s’élèvent contre toi?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
22 Je les hais d’une parfaite haine; ils sont pour moi des ennemis.
med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
23 Sonde-moi, ô Dieu! et connais mon cœur; éprouve-moi, et connais mes pensées.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Et regarde s’il y a en moi quelque voie de chagrin, et conduis-moi dans la voie éternelle.
Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!
