Psaumes 139
1 Au chef de musique. De David. Psaume. Éternel! tu m’as sondé, et tu m’as connu.
Herre! du har ransaget mig og kender mig.
2 Tu connais quand je m’assieds et quand je me lève, tu discernes de loin ma pensée;
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Tu connais mon sentier et mon coucher, et tu es au fait de toutes mes voies.
Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.
4 Car la parole n’est pas encore sur ma langue, que voilà, ô Éternel! tu la connais tout entière.
Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.
5 Tu me tiens serré par-derrière et par-devant, et tu as mis ta main sur moi, …
Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Connaissance trop merveilleuse pour moi, si élevée que je n’y puis [atteindre]!
Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Où irai-je loin de ton Esprit? et où fuirai-je loin de ta face?
Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)
9 Si je prends les ailes de l’aube du jour, si je fais ma demeure au bout de la mer,
Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 Là aussi ta main me conduira et ta droite me saisira.
saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 Et si je dis: Au moins les ténèbres m’envelopperont, – alors la nuit est lumière autour de moi.
Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Les ténèbres même ne sont pas obscures pour [me] cacher à toi, et la nuit resplendit comme le jour, l’obscurité est comme la lumière.
Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Car tu as possédé mes reins, tu m’as tissé dans le ventre de ma mère.
Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.
14 Je te célébrerai de ce que j’ai été fait d’une étrange et admirable manière. Tes œuvres sont merveilleuses, et mon âme le sait très bien.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Mes os ne t’ont point été cachés lorsque j’ai été fait dans le secret, façonné comme une broderie dans les lieux bas de la terre.
Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Tes yeux ont vu ma substance informe, et dans ton livre [mes membres] étaient tous écrits; de jour en jour ils se formaient, lorsqu’il n’y en avait [encore] aucun.
Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.
17 Combien me sont précieuses tes pensées, ô Dieu! combien en est grande la somme!
Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Si je veux les compter, elles sont plus nombreuses que le sable. Si je me réveille, je suis encore avec toi.
Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
19 Ô Dieu! si tu voulais tuer le méchant! Et vous, hommes de sang, retirez-vous de moi; …
Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Eux qui parlent contre toi astucieusement, qui prennent [ton nom] en vain, tes ennemis!
Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 N’ai-je pas en haine, ô Éternel, ceux qui te haïssent? et n’ai-je pas en horreur ceux qui s’élèvent contre toi?
Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Je les hais d’une parfaite haine; ils sont pour moi des ennemis.
Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Sonde-moi, ô Dieu! et connais mon cœur; éprouve-moi, et connais mes pensées.
Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 Et regarde s’il y a en moi quelque voie de chagrin, et conduis-moi dans la voie éternelle.
Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
