Psaumes 120

1 Cantique des degrés. À l’Éternel, en ma détresse, j’ai crié; et il m’a répondu.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Éternel! délivre mon âme de la lèvre menteuse, de la langue qui trompe.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Que te donnera-t-on, et que t’ajoutera-t-on, langue trompeuse? –

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Des flèches aiguës d’un homme puissant, et des charbons ardents de genêt.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Malheur à moi de ce que je séjourne en Méshec, de ce que je demeure avec les tentes de Kédar; –

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Que mon âme ait tant demeuré avec ceux qui haïssent la paix!

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Je veux la paix; mais si j’en parle, ils sont, eux, pour la guerre.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.