< Psaumes 116 >

1 J’ai aimé l’Éternel, car il a entendu ma voix, mes supplications;
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Car il a incliné son oreille vers moi, et je l’invoquerai durant mes jours.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Les cordeaux de la mort m’avaient environné, et les détresses du shéol m’avaient atteint; j’avais trouvé la détresse et le chagrin; (Sheol h7585)
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
4 Mais j’invoquai le nom de l’Éternel: Je te prie, ô Éternel! délivre mon âme.
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 L’Éternel est plein de grâce et juste, et notre Dieu est miséricordieux.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 L’Éternel garde les simples; j’étais devenu misérable, et il m’a sauvé.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Mon âme, retourne en ton repos, car l’Éternel t’a fait du bien.
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Car tu as délivré mon âme de la mort, mes yeux de larmes, mes pieds de chute:
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Je marcherai devant l’Éternel dans la terre des vivants.
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 J’ai cru, c’est pourquoi j’ai parlé. J’ai été fort affligé.
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Je disais en mon agitation: Tout homme est menteur.
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Que rendrai-je à l’Éternel pour tous les biens qu’il m’a faits?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Je prendrai la coupe du salut, et j’invoquerai le nom de l’Éternel.
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 J’acquitterai mes vœux envers l’Éternel, – oui, devant tout son peuple.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Précieuse, aux yeux de l’Éternel, est la mort de ses saints.
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Je te prie, ô Éternel! car je suis ton serviteur; je suis ton serviteur, le fils de ta servante; tu as délié mes liens.
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Je te sacrifierai des sacrifices d’actions de grâces, et j’invoquerai le nom de l’Éternel.
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 J’acquitterai mes vœux envers l’Éternel, – oui, devant tout son peuple,
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 Dans les parvis de la maison de l’Éternel, au milieu de toi, Jérusalem. Louez Jah!
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!

< Psaumes 116 >